Be open to whatever comes next

My nickname is Mom, but my full name is MOM MOM MOM MOM

Jeg ved ikke, om man må sige det højt (og det er helt sikkert politisk ukorrekt) men jeg har virkelig nået min børnegrænse. Efter at have haft børnene indenfor en armslængde døgnet rundt det sidste år, er jeg top klar på at have mere end et par timer i mit eget selskab.

image

Man kan så sige, at det er rimelig heldigt, at det først er nu jeg ikke kan overskue flere højtlæsninger, eller flere timer hvor troldeungerne lægger beslag på mig 24/7. Jeg glæder mig helt vildt til at komme til at savne dem. Til at sidde på arbejdet om eftermiddagen og virkelig glæde mig til at hente dem. Til at høre om deres dag og faktisk ikke på forhånd vide, hvad de vil fortælle mig.

Jeg har SÅ meget brug for, at de kommer ud og får noget andet stimuli end os, og det tror jeg faktisk også de har. Det har været en gave at være sammen med dem og få så mange oplevelser sammen som familie. Oplevelser, som vil binde os sammen og være samtaleemne i masser af år. Men det har også været fedt at opleve så mange nye facetter af deres personlighed. Man troede man kendte sine børn, men hold nu op der er kommet mange nuancer på (og hvor ligner de os på godt og ondt). Vi kan også mærke, at de har lært sig selv meget bedre at kende. De kan mærke sig selv og har lært også at sætte ord på nogle af de følelser, som ikke er så rare. Det har afhjulpet en hel del nedsmeltninger, at vi lige har kunne stoppe op og spørge dem, hvordan de egentlig har det, inden de i afmagt kaster sig på gulvet og opfører svanens død. Jeg håber, de kan tage det med sig i børnehaven og have så meget overskud, at de kan stoppe op og lige mærke efter, hvordan de egentlig har det, når hverdagen i en stor institution bliver for hektisk eller konflikterne med vennerne optrappes. Her er filmen Inside Out eller inde fra og ud, som den vist hedder på dansk, helt genial. Vi har brugt den til at sætte billeder på, om det er Vrede eller Triste, der står ved kontrolpulten og styrer det, der kommer ud af munden, og hvad der skal til, før Glæde igen kan styre kerneminderne. Det gør de der store følelser lidt mere konkrete.

Jeg har tidligere skrevet et ret så ærligt indlæg om, hvordan det er at rejse rundt med børnene: ‘I’m not telling you it’s going to be easy. I’m tellling you it’s going to be worth it‘. Hvis man nu gik rundt med en idyllisk forestilling…

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Be open to whatever comes next