
Det er altid trist at tage afsked. Men det er noget andet at kramme farvel denne gang, når vi ses om bare en måned (hvor er det vildt, at der kun er en måned tilbage af vores laaange rejse), end da der var over et halvt år til, vi skulle ses igen. Mine kære svigerforældre er lige landet i Danmark efter 3 skønne uger i vores selskab (nu er der jo kun mig selv til at sige det, så skønnere selskab skal man lede længe efter). Mens vi vinker farvel, bliver Ella ved med at spørge, hvornår de kommer og besøger os igen. Hun har slet ingen erindring om, at vi faktisk har et liv...