Søndagsstemning. Der er bare noget rigtig dejligt og hyggeligt over de søndage, hvor man ingenting skal. Hvor man tuller rundt i nattøj hele dagen, og hvor maden består af nøjagtig det, man har lyst til (uden at skæve til kostpyramider, madtrends eller en kogebog for den sags skyld). Søndagene, hvor man mandag morgen på kontoret efter lidt betænkningstid kan sige, at vi faktisk ikke lavede noget som helst andet end at hygge os. Sådan nogle dage har vi lige nu (bortset fra, at det ikke er søndag). Men vi hygger os og laver ikke andet end bare at være sammen. Det er en af de fantastiske ting ved rejsen. At vi har al tid i...

Steve Irwin er vel for australierne, hvad Poul Thomsen er for danskerne. Nationalhelt i ét med naturen på den khakifarvede måde (omend Mr. Irwin måske er en anelse større legende… Bare en anelse). Jeg har efterhånden været i ret mange internationale zoo’s og Australia Zoo kommer helt op på højde med Safari World Zoo i Bangkok, som længe har været min favorit (mest fordi man kan fodre girafferne med bananer fra en høj balkon). Begge er steder hvor dyrene ser ud til at trives (på trods af at de jo holdes fanget). Jeg havde egentlig forventet, at det ville være helt vildt kommercielt på den kvalmende måde, men blev faktisk positivt overrasket. Vi tager derud en...

Jeg er målløs (Australia you got me!) Målløs, sådan på en helt stum måde, hvor man slet ikke kan finde ord, der dækker. Der hvor man tager sig i at holde vejret, fordi det er så overvældende (på trods af, at man har to troldeunger, der forsøger at bryde fortryllelsen med deres snak). Vi har lige besøgt Capricorn Caves ved Rockhampton. Jeg er tæt på at placere det i top 5 for største oplevelser på hele rejsen lige ved siden af vores svømning med hvalhajerne (men ved ikke om det er lidt biased, da vi lige er kørt derfra, og følelsen stadig sidder i maven). Det er en kæmpe limestone grotte med mange gange og...

Australien har ikke opgivet os og sætter virkelig alle sejl ind på at vinde os tilbage (bogstavelig talt). En sejltur til Whitsundays, og så kan man jo umuligt stå imod længere. Hold nu op, hvor er det smukt – og ombord på et gammelt sejlskib, så blir det ikke meget bedre. Gustav er ikke til at skyde igennem, efter han har lært håndtegnet for skildpadde (spørg mig ikke om, hvad Ella kan se gennem hendes board, men hun lå der længe..). Men det er altså en overvindelse overhovedet at komme på vandet. Vi er rimelig godt mentalt forberedt på prisniveauet her i Australien, når vi handler mad (i forhold til det virkelig overkommelige sydøstasien), men...

Australien… Det store røde land down under. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal sige om det… Det har altså bare ikke fået ram på mig endnu. Det er sådan en lidt flad fornemmelse (ved ikke om man overhovedet kan tillade sig at sige det om et helt kontinent, man kun har set en fraktion af). Om det er fordi, det har regnet stort set alle dage (hvem sagde her var varmt og tørt???), eller fordi vi er proppet ind mellem segmenterne af unge førstegangs backpackere og de rejselystne europæiske pensionister, eller om det bare er fordi, vi efterhånden har oplevet så meget…? Jeg håber ikke på det sidste, for så bliver det da rimelig hårdt...