Nogle gange har drømme bare bedst af at forblive drømme. Eller det vil sige, hvis drømmen er en jordomrejse, så hop endelig ud i det (det er totalt piece of cake). Men hvis drømmen er en sejltur halvvejs rundt om jorden, så bliver jeg altså en anelse mere lunken omkring ideen. John har tit talt om, hvor fedt det kunne være at have en sejlbåd. Sådan en rigtig en med mast og sejl og skibsplanker på dækket (sådan en, der kræver 50% af sine vågne timer til vedligeholdelse). Så kan vi sejle ud i de danske farvande, fiske vores aftensmad og nyde solnedgangen og et godt glas vin, mens båden stille vugger. I den her...

Skal, skal ikke flytte os til et nyt sted? Det er det evige (og uundgåelige) spørgsmål, når vi er faldet til et sted. Det er så bekvemmeligt at blive, men på den anden side, så er det jo også fedt at se nogle nye steder… MEN denne gang har vi bestemt os for at blive her i Quepos ved Manuel Antonio (for hvorfor dog flytte sig, når vi har lækkert hostel, fin pool, zoo aka nationalparken, smuk strand og skønne mennesker omkring os?). Andet valget var at tage til Uvita længere syd på, men vi kunne kun finde på én begrundelse (der opvejede alle de andre fordele ved at blive) og det var at se...

Det tidspunkt, hvor man ser på hinanden med en anelse panik i øjnene og siger ‘F*** det er ikke godt det her’ (undskyld mit franske). De tidspunkter vil man bare gerne være foruden på en rejse med børn. Vi er på den smukkeste strand, helt alene i Manuel Antonio National Park. Den belønning får man, når man gider gå det ekstra stykke væk fra masserne. Den smukke udsigt, det dejlige badevand og roen der er i paradis skaber det skønneste øjeblik, og man sidder bare der og ser på sine dejlige unger, der leget i sandet (totalt Morten Korch på en tropeagtig måde). Man kan ligesom skære lykken ud af luften, så afslappet sidder jeg...

Mine Gæt&Grimasser evner når helt nye højder i det her spansktalende land (jep, jeg er stadig helt blank og kan ikke sige andet end “sin salantro”, hvilket helt sikkert ikke staves sådan, men til gengæld er meget vigtigt. For jeg kan simpelthen ikke lide de der koriander, som de smider i det hele). Men efter at have betalt en formue for en nat ved stranden på Manuel Antonio er vi flyttet ind til nabobyen Quepos 10min væk, hvor det er en anelse billigere end i selve Manuel Antonio. Vi har fundet dt hyggeligste hostel, men som på alle andre hostels, så er der trængsel i køkkenet ved spisetid. John er mesterkok for os i dag,...

Man sidder her i bussen og kæmper en indre kamp. For kroppen har været oppe siden 4:30, og den er vildt træt, men jeg kan næsten ikke nænne at lukke øjnene, for landskabet omkring os er så imponerende smukt (selvom det er en anelse tåget med alt det støv, der står ind af de åbne vinduer. Måske man faktisk burde lukke øjnene…). Bussen skiftevis speeder voldsomt op og hugger bremsen i, for derefter at kravle langsomt op af de stejle små veje (har simpelthen ikke grejet deres kørestil endnu), mens man bare er helt stum over det smukkeste landskab, vi kører igennem. Desværre er det en rutebus, så den holder ikke ind til siden ved...