You don’t always need a plan. Sometimes you just need to breathe, trust, let go, and see what happens

Det er nu. Dagen som jeg har frygtet helt vildt (men også glædet mig en anelse til, som du kan læse her). Første dag i børnehaven efter et helt år sammen med mor og far 24/7. Ella har virkelig store bekymringer over at skulle starte. Hvordan finder man toilettet? Er der fyldt med rådyr på Rådyrstuen og hvordan fanger vi dem egentlig så de kan komme udenfor igen??. Hvordan finder jeg klædudtøjet og må man lege på legepladsen? Det gør ret ondt i mor-hjertet at høre, for hun er bare det mest umiddelbare barn, der lever fuldstændig i nuet. Så hvis HUN giver lyd over nogle bekymringer, så er det lige alarmklokkerne ringer. Påsken falder...
   

Forget all the reasons why it won’t work and believe the one reason why it will

At køre op foran vores hus sådan en helt almindlig torsdag er fyldt med mange flere følelser, end vi lige har regnet med. Hvor svært kan det lige være at komme hjem??? Under rejsen har vi snakket en del frem og tilbage om, hvad vi egentlig skulle med vores hus, når vi kom hjem. Om vi skulle sælge og bygge igen (ja, vi er nogle af dem der ELSKER byggeprocessen) eller ’bare’ blive boende i vores trods alt relativt nye hus (kan man vel godt kalde et hus på bare 2 år). Så det er med lidt sommerfugle i maven, vi kører op til huset, for hvordan bliver følelsen. Hvordan vil bliver det at gense...

Doing what you like is freedom. Liking what you do is happiness

Jeg har ikke glemt, at jeg lovede jer at skrive lidt om, hvordan det er at komme hjem efter et år på farten uden ur, uden planer og uden andet formål end at nyde hinanden. Og siden der er gået pænt lang tid uden min kære opdatering, så betyder det, at der har været lidt at se til.   For vi er pludselig kommet hjem til en hel anden kompleksitet, end vi har været vant til. På den ene side er det fantastisk, at man kan gå ind i et supermarked og hylderne bugner af lækre varer og der er et hidtil uset antal økologiske varer, som om det er eksploderet siden vi rejste ud...
   

My nickname is Mom, but my full name is MOM MOM MOM MOM

Jeg ved ikke, om man må sige det højt (og det er helt sikkert politisk ukorrekt) men jeg har virkelig nået min børnegrænse. Efter at have haft børnene indenfor en armslængde døgnet rundt det sidste år, er jeg top klar på at have mere end et par timer i mit eget selskab. Man kan så sige, at det er rimelig heldigt, at det først er nu jeg ikke kan overskue flere højtlæsninger, eller flere timer hvor troldeungerne lægger beslag på mig 24/7. Jeg glæder mig helt vildt til at komme til at savne dem. Til at sidde på arbejdet om eftermiddagen og virkelig glæde mig til at hente dem. Til at høre om deres dag...

Be open to whatever comes next

Når vi rammer Danmark lige om lidt, er vores fantastiske jordomrejse ovre. Vi har rejst så længe, at vi har fået en hverdag ude i verden. Vi har haft rutiner hver dag. Og vi har haft vaner, både de gode med at få en masse motion, og de knap så gode med at komme aaalt for sent i seng (det må vi gøre noget ved på næste rejse). Nøjagtig som hjemme i vores gode gamle danske hverdag. Men nu skal vi til at vænne til en hel ny hverdag. For os bliver det back to business, men for troldeungerne bliver det meget anderledes. De kan ikke rigtig huske hvordan det var. Gustav husker de overordnede...

The tan will fade but the memories will last forever

Troldeungerne stiger ind i flyet i JFK lufthavnen uden at være det mindste imponeret over hverken lufthavnens størrelse, flyet eller en ægte kaptajn der byder velkommen. Det er flyvning nummer 25,og endnu en bliver lagt oven i fra København til Aalborg, så det nette sum af flyvninger for dem det sidste år er 26! Der er lidt sommerfugle i mavnen. Jeg er spændt, forventningsfuld og fyldt med glæde. Nu skal vi hjem. Sådan rigtig hjem. Vi skal ikke videre til en lejlighed, til en ny by eller et tilfældigt nyt land, som vi kalder hjem. Vi skal sådan rigtig HJEM. Ella fortæller stadig troligt, at vi skal hjem og bo i vores gamle campingvogn. Det...
   

I can see you…

Sponsoreret indlæg Sådan en babyalarm med kamera har jeg altid tænkt var lidt overvurderet, men jeg tager det i mig igen. For hold nu op, det er en lækker lille sag. Ikke noget med længere at lede huller i jorden efter enten en forældre eller baby unit (tænkt eksempel, det ku da aldrig ske for os). Med denne smarte iNanny er der bare et kamera og din telefon, som man jo alligevel slæber rundt på (what’s not to like?). Normalt er det John, der står for elektronikken hos os, men han mener jeg selv må ind i kampen på den her. Selve opsætningen af kameraet går ganske smertefrit, for jeg følger bare brugsanvisningen. Jep, jeg...

New York is always a good idea

Man kan jo ikke være i tvivl. New York er bare altid en god ide. Så da vi på et vildt dårligt wifi signal i Asien for snart længe siden faldt over nogle himmelråbende billige flybilletter til Danmark, var vi ikke i tvivl om, at vores fantastiske jordomrejse skal afsluttes i Byernes By. Det er jo for vildt, at man kan flyve direkte til København for 1.100kr!! (Jo jo, + bagage, men anyways). Så skulle vi bare gennem Centralamerika og vupti gik der lige et halvt år og vi står i the big apple. Men uanset hvor begejstret vi er for at være kommet til New York, så er storbyer bare ikke det største hit...

Make it happen. Shock every single one of them

Det skal nok blive hårdt, når i kommer hjem, hva’? Den kommentar har vi fået i over et år nu. Allerede inden vi tog afsted kom kommentaren første gang. Og så er den blot steget i intensitet her hen mod slutningen af vores rejse. Og ja. Det bliver sikkert helt vildt hårdt at komme hjem til den danske hverdag igen. Når vi skal til at gå med ur, skal til at levere på jobbet igen og når vi ikke har fornøjelsen af troldeungerne 24/7. Men vi kan jo for søren ikke lade være med at rejse, bare fordi det bliver hårdt at komme hjem igen. Vi kan ikke lade være med at leve livet og...
   

Let your faith be bigger than your fears

Indskudt indlæg, der totalt bryder rækkefølgen af mine rejseindlæg, I know… Vi sad stille og roligt i sofaen hos et skønt vennepar og kørte nybagte Hindbærsnitter og Napoleonshatte ind i en nærmest uafbrudt strøm (mine meget savnede yndlingskager), som min søde veninde har bagt til vores besøg (ren kærlighed). Samtidig zapper vi gennem deres Apple TV for at få en opdatering på, hvad der rør sig i serieverdenen. De er sværvægtere i serier og ved alt om, hvad man skal se. Det er ikke lykkes os at se andet en House Of Cards, hvor jeg næææsten så alle afsnit (sprang vist det meste af 3. sæson over, men skidt pyt). Vi hopper over på DR...

Good shoes take you good places

Nogle venskaber går laaangt tilbage, mens nogle er relativt nye. Nogle har en naturlig oprindelse gennem fælles interesser, mens andre opstår gennem fælles venner. Sådan et af de sidste venskaber er vi heldige at løbe ind i. Vi er omgivet af søde mennesker fra brylluppet (som du i øvrigt kan læse mere om her og her) og nu er de fleste begyndt at flyve hjem mod Danmark igen. Men vi er nogle enkelte globetrotter, som ikke helt har fået nok endnu, så sammen med et andet par fra Århus, vælger vi at tage ud mod den smukke Samana halvø. Spørgsmålet er jo så, hvor langt man skal køre ud for et par enkelte overnatninger, men...

Det kunne have været fedt med lidt ekstra i bagagen…

Sponsoreret indlæg Det er ingen hemmelighed… Vi er kommet hjem. Og jeg har allerede skrevet de sidste 5 indlæg fra rejsen færdig, men jeg har lidt udfordringer med sorteringen af billederne fra den sidste del (Måske en fejl40, man ved det ikke), men de skal nok komme. Og jeg lover der både er noget om vandfald, enormt held i sikkerhedskontrollen for sprængstof og det skønne New York, så stay tuned. Flyttekasserne får lov at blive stående et øjeblik (de har jo stået godt det sidste år), og der er virkelig mange. Fatter ikke, at vi har så meget sager, Det er jo helt vildt. Og ret tankevækkende, for vi har jo klaret os med det der...