
…fortsættelse på indlægget i onsdags. Sidder her på fastlandet i Kota Bharu (hvem havde troet, jeg skulle vende tilbage hertil??). Vores Taxa holdt og ventede på os, tørklædet fundet frem igen, aftensmaden fra Nasi Kukus og lejligheden den samme fra Airbnb. Tænk at noget så fjernt, pludselig kan føles helt velkendt. “Det her kendet jeg”, udbrød Gustav glad, da vi kørte ind i byen, “så skal vi derhen med den gode the og spise”. Det er fedt med så små størrelser, som er så umiddelbare og møder det, vi præsenterer dem for helt uden forbehold. For der er altid noget positivt at finde ethvert sted. Og hvis vi netop har de positive briller på, så...