Det er nu. Dagen som jeg har frygtet helt vildt (men også glædet mig en anelse til, som du kan læse her). Første dag i børnehaven efter et helt år sammen med mor og far 24/7. Ella har virkelig store bekymringer over at skulle starte. Hvordan finder man toilettet? Er der fyldt med rådyr på Rådyrstuen og hvordan fanger vi dem egentlig så de kan komme udenfor igen??. Hvordan finder jeg klædudtøjet og må man lege på legepladsen? Det gør ret ondt i mor-hjertet at høre, for hun er bare det mest umiddelbare barn, der lever fuldstændig i nuet. Så hvis HUN giver lyd over nogle bekymringer, så er det lige alarmklokkerne ringer. Påsken falder...

At køre op foran vores hus sådan en helt almindlig torsdag er fyldt med mange flere følelser, end vi lige har regnet med. Hvor svært kan det lige være at komme hjem??? Under rejsen har vi snakket en del frem og tilbage om, hvad vi egentlig skulle med vores hus, når vi kom hjem. Om vi skulle sælge og bygge igen (ja, vi er nogle af dem der ELSKER byggeprocessen) eller ’bare’ blive boende i vores trods alt relativt nye hus (kan man vel godt kalde et hus på bare 2 år). Så det er med lidt sommerfugle i maven, vi kører op til huset, for hvordan bliver følelsen. Hvordan vil bliver det at gense...

Jeg har ikke glemt, at jeg lovede jer at skrive lidt om, hvordan det er at komme hjem efter et år på farten uden ur, uden planer og uden andet formål end at nyde hinanden. Og siden der er gået pænt lang tid uden min kære opdatering, så betyder det, at der har været lidt at se til.   For vi er pludselig kommet hjem til en hel anden kompleksitet, end vi har været vant til. På den ene side er det fantastisk, at man kan gå ind i et supermarked og hylderne bugner af lækre varer og der er et hidtil uset antal økologiske varer, som om det er eksploderet siden vi rejste ud...

Jeg ved ikke, om man må sige det højt (og det er helt sikkert politisk ukorrekt) men jeg har virkelig nået min børnegrænse. Efter at have haft børnene indenfor en armslængde døgnet rundt det sidste år, er jeg top klar på at have mere end et par timer i mit eget selskab. Man kan så sige, at det er rimelig heldigt, at det først er nu jeg ikke kan overskue flere højtlæsninger, eller flere timer hvor troldeungerne lægger beslag på mig 24/7. Jeg glæder mig helt vildt til at komme til at savne dem. Til at sidde på arbejdet om eftermiddagen og virkelig glæde mig til at hente dem. Til at høre om deres dag...

Når vi rammer Danmark lige om lidt, er vores fantastiske jordomrejse ovre. Vi har rejst så længe, at vi har fået en hverdag ude i verden. Vi har haft rutiner hver dag. Og vi har haft vaner, både de gode med at få en masse motion, og de knap så gode med at komme aaalt for sent i seng (det må vi gøre noget ved på næste rejse). Nøjagtig som hjemme i vores gode gamle danske hverdag. Men nu skal vi til at vænne til en hel ny hverdag. For os bliver det back to business, men for troldeungerne bliver det meget anderledes. De kan ikke rigtig huske hvordan det var. Gustav husker de overordnede...