
Det er bare en af de dage, hvor man når at tænke “er det et tegn på, at vi virkelig ikke skal med det fly??”. Vi er nærmest ikke kommet ud af Auckland, før udfordringerne begynder, for der er AC/DC koncert i byen og dermed et hav af mennesker på vejene. Via lidt smutveje kommer vi til lufthavnen og er klar til at tjekke ind. Det har vi ikke kunne gøre online, for når man flyver til USA skal man vise en onwards ticket, så de ikke tror vi bliver i landet. Vi har været forudseende og allerede bestilt til Costa Rica den 28. December, så vi er home safe. Tror vi. Problemet er bare,...