Keep calm and don't touch

Saturdays are for adventure; Sundays are for cuddling

Søndagsstemning. Der er bare noget rigtig dejligt og hyggeligt over de søndage, hvor man ingenting skal. Hvor man tuller rundt i nattøj hele dagen, og hvor maden består af nøjagtig det, man har lyst til (uden at skæve til kostpyramider, madtrends eller en kogebog for den sags skyld). Søndagene, hvor man mandag morgen på kontoret efter lidt betænkningstid kan sige, at vi faktisk ikke lavede noget som helst andet end at hygge os.
image

Sådan nogle dage har vi lige nu (bortset fra, at det ikke er søndag). Men vi hygger os og laver ikke andet end bare at være sammen. Det er en af de fantastiske ting ved rejsen. At vi har al tid i verden og ikke skal nå noget. Og det er tydeligt, at børnene elsker vores liv. De stortrives! Elsker at de kender campsitet ud og ind, at de føler supermarkedet er ‘vores’ sted at handle, og at de møder de samme børn på legepladsen hver dag. Så kan det godt være, at vi to hoveder har et par ting og steder på vores liste, vi gerne vil opleve, men det må så blive en anden gang. For når vi et øjeblik glemmer, at vi er forældre med to små trolde i rygsækken (det kan faktisk godt ske i små korte øjeblikke, især omkring middagstid, når der er ro på bagsmækken), så blir vi totalt grebet af nysgerrigheden og lysten til at udforske.

image

Vi ku tage derhen, eller derhen, eller derhen… jo men, hvad med også at køre derhen… Men vi prøver at finde et mix, så der er noget for alle, og så alle kan følge med (det kan godt være svært at være to år, og allerede have besøgt 13 lande på 8 måneder. Det er ret mange indtryk at fordøje). Så på en wanna-be-søndag husker vi os på, at vi er taget afsted for at være sammen og ikke for at se så meget som muligt på 365 dage. Men når det så er sagt, så syntes jeg faktisk, vi har fået et ret godt mix i hverdagen af oplevelser og råhygge. Begge troldeunger husker os jævnligt på steder, oplevelser og sjove episoder fra Europaturen tilbage i foråret, og det er blevet en hel naturlig ting for dem at krydse grænser, møde nye kulturer og at vores ‘hjem’ ikke er afgrænset til et fysisk sted, men er der, hvor vi sover lige nu.

image

Her i Queensland er det dog blevet til et par ture ind i højlandet og væk fra convoy-ruten sydover med de andre autocampere. Her er landskabet og regnskoven helt fantastisk. Her er vildt frodigt og legepladserne ligger nærmest i forlængelse af hinanden, så mange er der. Og jeg er tæt ved at tro, at vi har været på over halvdelen af dem.

image På endnu en wanna-be-søndag blir jeg helt sentimental. … Vi elsker vores livsstil, vores valg og vores troldeunger. Vi nyder at være sammen, se ungerne udvikle sig og iagttage hvordan de knytter endnu tættere bånd. Vi oplever nye steder, møder nye og fremmede kulturer og taler med et væld af interessante og søde mennesker. Et halvt år er gået, og vi føler os mere end nogensinde hjemme i backpackerrollen.

image

Følg vores rejse på Instagram og Facebook The_Getaway_Blog

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Keep calm and don't touch