I never thought it would be like this

Bali. Øen som alle syntes er helt fantastisk, og som byder på en masse smuk natur… I don’t have a clue. Øen kan være en perle og guds gave til mennesket, eller det kan være den vildeste turistfælde med ødelagt natur. Jeg har ikke den fjerneste anelse. Vi har nemlig stort set ikke været uden for vores resort i de 8 dage, vi har været her (det sætter helt pletter på vores image som globetrotter, men jeg kunne ikke være mere ligeglad).

Med en flybillet fra Bali til Cairns på lørdag, tog vi chancen, ventede til ankomstdagen og bookede hele 9 nætter på et super lækkert resort i Sanur (længe leve Agoda.com og deres last minut rabatter). Det er i forvejen angstprovokerende for os at booke så mange nætter samme sted, men det er top nice med 5 stjerner, 3 pools, vandland, 32m morgenmadsbuffet, fitnesscenter, strand og al den komfort, der følger med. Efter 3 uger i et relativt hårdt rejsemiljø, hvor vi har boet tæt sammen med familier i homestays, set og oplevet de mest utrolig ting og hele tiden har skulle tænke over næste måltid, fordi der aldrig lå restauranter eller købmænd lige rundt om hjørnet (eller i byen for den sags skyld), så har vi bare brug for totalt kommerciel komfort.

Komfort på den helt klassiske all-inclusive-charter-måde, hvor man får håndklæder til liggestolene, hvor ungerne kan bade i poolen (som faktisk er rengjort) til de er helt hudløse, og man kan gå 10 meter hen ad gaden, og så ligger der et hav af restauranter (nogle bedre end andre, jovist). Vi har aldrig prøvet det før, men jeg skal love for, at det har jeg da fået øjnene op for. Det er jo genialt! Man skal ikke tænke en selvstændig tanke, bare slappe af og nyde. Og her er så mange danskere, at troldeungerne har fået 3 hold nye legekammerater, som de rent faktisk kan tale med (man skal heller ikke være bleg for værdien af legekammeraterne, så man kan læne sig tilbage på liggestolen og blot med et halvt øje se efter, at ingen har hovedet under vand alt for lang tid). Jeg har sågar præsteret at få den flotteste kulør, fået trænet hver dag (ohh yes, tro det eller lad vær) og fået ordentligt mad til alle måltider (uden det mindste spor af ris).

Der er helt sikkert meget, man kan se på Bali, men for at være ærlig, så har vi simpelthen ikke gidet se noget som helst. Jeg har egentlig et ret højt ønske om endnu en gang at forsøge at svømme med de store djævlerokker, da det ikke lykkes på Flores, men som dagene er gået har jeg udskudt det igen og igen for til sidst at indrømme, at jeg faktisk alligevel ikke har lyst til at tage afsted på en tur. At skulle finde en nogenlunde pålidelig båd til at sejle os derud, pakke en stor taske med alt muligt grej for derefter at forholde mig til endnu en oplevelse, det har jeg ikke magtet. Det er første gang på rejsen, at jeg har følt mig mættet af oplevelser, og det er en helt ny følelse ikke at lave noget som helst. Bare lade batterierne op igen.

Inden vi tog afsted på vores jordomrejse har vi besluttet, at foruden at være sammen som familie, så skal et af vores mål være at lære at slappe fuldstændig af. Bare lave ingenting uden at skulle gøre alt muligt, uden at skulle se alt muligt og uden at sætte alt muligt igang (hvilket egentlig er vores typiske adfærdsmønster, både når vi er hjemme og her på rejsen). Det mål har det så knebet en hel del med at efterleve, for hver gang vi er kommet til et nyt sted, hvor vi har tænkt, at her skal vi rigtig slappe af, så har vi liiige skulle se det ene eller det andet. Men enten er vi nu kommet tættere på målet, eller også er vi bare så mættet, at der er et behov for at lukke helt ned (vi kan lige så godt sidde på Mallorca, der er ingen grund til, at vi sidder på den anden side af jorden). Selv bloggen har været udskudt, så der ikke har været noget som helst, der skulle ordnes, skrives eller læses.
Vi har simpelthen grinet så meget af os selv, fordi vi bare har leget ved poolen hver eneste dag, uden at have den mindste interesse i, hvad øen har at byde på (vi har ikke engang været nede ved stranden!!). Børnene vil bare lege i poolen, og vi har ikke sagt dem imod eller udfordret dem. Men det er jo egentlig lidt synd for øen, for jeg er sikker på, at her er masser af ting, man kan se og opleve, som er helt unikt for Bali. Men igen, I coulden’t care less. Det bliver ikke os, der kommer til at se det.

Vi fik faktisk lidt af et chok, da vi ankom her til Bali, for hold nu op hvor er det kommercielt i forhold til, hvad vi ellers har oplevet. Med det samme man stiger ud af flyet er man ikke i tvivl om, at øen har over 20 års erfaring som attraktivt og efterspurgt turistmål (men jeg skal være den første til at indrømme, at det også har sine fordele) for man får jo alt serveret på et sølvfad, uden at man behøver at tænke selv (det er vi så ikke helt klar til, så meget er vi heller ikke ved siden af os selv). Så vi ignorerer bare alle tilbud og muligheder og holder os i vores osteklokke. Min bikini er efterhånden så mør af sol og saltvand, at en nyanskaffelse er nødvendig. Så Kuta er den eneste by, der har haft fornøjelsen af os i hele 4 timer, mens vi shoppede det mest nødvendige (og her tog vi sågar hotellets shuttlebus til, lettere blir det ik’). En ny rejseform har set dagens lys… Charterferie-all-inclusive here we come!!