Be kind to mother nature because she’s pretty cool to us

Det er vildt underligt at rejse til udkanten af en ø og køre 4 timer mod noget, som man i bund og grund ikke rigtig ved hvad er. Vi har bare hørt, at det er fedt. Og hvem vil ikke kunne lide en ægte vulkan, som samtidig er aktiv? Hvor tit kommer man lige tæt på sådan en og dens 2 udtørrede fætre?

Området lever på en-dags besøgende, og fordi der ikke er mange hoteller i området, er priserne himmelråbende høje (for beskidte værelser og dårlig service), og de er pænt ligeglade med deres vurderinger, for de får alligevel bookinger (man har ikke rigtig andet valg, hvis man vil booke forud). Nu er sådan et par backpackere jo ikke til at narre, og jeg gider virkelig ikke sove beskidte steder. Så vi tog en rask beslutning og drog afsted uden at have et sted at bo (jep jep, det er ren personlig udvikling det her. Jeg ender med at blive helt god til det). For Indonesien skal adskille sig gevaldigt fra resten af Asien, hvis udbud og efterspørgsel ikke også har sat sit præg her. Der må være et væld af overnatningsmuligheder, når først vi kommer derop.

Fra Surabaya har vi fundet en super taxachauffør (læs: ryger ikke, kører nogenlunde efter forholdene, og vi kan vælge musikken i radioen) til at køre os til Mount Bromo. Mad skulle eftersigende ikke være det mest tilgængelige på bjerget, så vi får ham til at holde ind ved et supermarked og tanker op med kopnudler, dåsetun, brød, kiks, chokolade, vand, havregryn og mælk (og så kan vi virkelig heller ikke slæbe mere).

Vi har jo ikke rigtig noget at bo i, så vi får taxachaufføren til at vente med mig og troldeungerne i bilen (et gode man får, når han er for dårlig til at forudsige sin pris, og meget gerne vil have dækket det sidste af turen), mens John tjekker nogle af de mange homestays ud. For selvfølgelig er der et væld af dem. De er overalt langs vejen de sidste 10km op til landsbyen ved Bromo. Vi finder et rimeligt rent værelse og går på opdagelse i de fantastiske omgivelser.

Bromo krateret ligger ca 3km fra landsbyen og istedet for at køre i en af de mange jeeps derud, går vi gennem ørkenlandskabet. Helt vildt fascinerende at gå gennem det sorte sand med vulkanen som rettesnor foran os. Her fyger en hel del med sand, sådan lidt Vesterhavs agtigt på en efterårsdag, så vi har mundbind på (så behøver man heller ikke smile på billederne).

Ella falder selvfølgelig i søvn med det samme på ryggen af mig, men Gustav holder ud og går hele vejen + de 253 trin til toppen. Hvalhajerne i Oslob var fantastiske, men Bromo er helt på højde som endnu et naturfænomen, som bare SKAL opleves. Tænk at være så tæt på en aktiv vulkan, at man kan se ned i krateret, hvor den hvide røg bølger op, og man kan høre larmen fra dybet. Det er oplevelser, der gør indtryk helt ned i børnehøjde. Når vinden sender røgen i den anden retning, kan vi se ned i krateret, og på et tidspunkt er vi helt indhyllet i den svovlluftende røg (der mest af alt minder om rådne æg). Det bliver vores stikord til at gå ned igen, for det er virkelig en frygtelig lugt, og på hjemvejen jagtes der dinosaurer i ørkenen og skydes med pinde for at få de små ben til at holde ud.

Selvfølgelig skal vi også se solopgangen over vulkanerne, udfordringen er bare, at her er virkelig koldt med temperaturer omkring frysepunktet, og foruden halsedisser, tynde huer og fleecetrøjer har vi intet varmt tøj med (vi rejser jo efter varmen, så hvorfor forberede sig på et vejr, vi kunne have haft hjemme i forstaden??). Så troldeungerne bliver pakket i alle de lag tøj, der kan lade sig gøre (der er en grænse for, hvornår man begynder at hæmme deres bevægelse, så der stoppede vi), og får tæpper omkring sig. John har fundet et sted, hvor de lejer jakker ud (jep, alle former for forretning gir penge i kassen på de her kanter), så vi hopper i to lejede dynejakker, vores eneste par lange bukser og så shorts uden på (ikke fordi vi ligefrem kandiderer til en modepris i den mondering, men det hjælper på varmen).

Børnene er totalt game, selvom de er hevet ud af sengen kl 03.30, sat ind i en iskold 4×4 og kørt en time gennem ørkenen i mørket. De snakker hele vejen og glæder sig til “at se solen vågne”. Selvom vi normalt ikke er fan af alt for mange mennesker omkring os, så er det faktisk virkelig smukt at se ned ad bjerget og gennem ørkenen, hvor de mange jeeps kører i convoy, og lysene ligner funklende perler på en snor. Og ser man op mod himlen, så overvældes man af en stjernehimmel så stor. Det ene stjerneskud efter det andet fyger afsted, og forventningerne til morgenens naturoplevelse er allerede mere end indfriet.

Og selve solopgangen, som er hele formålet med natteroderiet, var super smuk, selvom den stod op omgivet af skyer.

Selvom de har været urimeligt tidligt oppe. Gået gennem mørket. Stået halvanden time i kulden. Så kan vores to små trolde også værdsætte det smukke i en solopgang, hvor himlen brydes af de varmeste røde farver, og lyset langsomt breder sig omkring os og lyser vulkanerne op. Det er øjeblikke som det her, en tidlig morgen med familien i ødemarken, der gør mig lykkelig helt ind til knoglerne. Lykkelig på den der brusende måde, hvor man kan mærke varmen strømme gennem sin kolde krop. Øjeblikke som det her, hvor vi primitivt står og ser solopgangen som en af naturens gaver til os mennesker. Øjeblikke som det her, hvor man stopper op og tager sig tiden og roen til at nyde og mærke efter.

Tips til Bromo

* Kør HELT op til byen, hvor nationalparken begynder og taxaerne ikke må køre længere, her er et væld af forskellige homestays. Føl jer ikke fristet til at tage dem langs vejen derop, det er meget federe at bo helt oppe på bjergryggen med udsigten over vulkanerne, så man kan gå derned.

* Tag derop uden at have booket noget, så kan i gå fra homestay til homestay og tage det, der ser bedst ud. Det er langt billigere og hyggeligere. Husk at sikre jer, at de har tæpper, der blir koldt om natten.

* Modstå fristelsen af at styrte op til Bromo allerede om formiddagen, her er sort af mennesker, da alle jeeps kører her forbi efter solopgangen. Omkring middag er der ikke et øje, og kan nyde udsigten og vulkanen alene. Vi tog to nætter, så vi havde masser af tid til at nyde området. De fleste haster igennem på en enkelt overnatning.

* På solopgangsturen bliver i sat af på vejen op til udsigtspunktet (sammen med 200 andre jeeps), gå så forbi alle madboderne helt frem til udsigtspunktet. Her holder i til højre forbi alle bænkene og videre ned på et plateau et par trin længere nede. Her holder i igen til højre og finder et hul i hegnet (det er ok at gå igennem), gå ned af skråningen og værsgo, det bedste udsigtspunkt over solen, dalen og de tre vulkaner.

 

Følg vores rejse på Instagram og Facebook The_Getaway_Blog