It's ironic how you feel most alive when your heart skips a few beats

Choose Gratitude

imageVerdens største middelalderborg!!! (Tror vi nok… Det er ikke fordi vores rejse har borgtema, men hvor sejt er det lige, når man er 4 år??) Da John og jeg tomlede rundt i vores unge dage, fandt vi frem til denne fantastiske borg i Carcassonne – midt mellem Narbonne og Toulouse i det sydlige Frankrig, og nu hvor vi var så tæt på, skulle Gustav selvfølgelig også have lov at opleve den (selvom han på forhånd overhovedet ikke syntes, den var interressant, når der ikke boede ægte riddere længere). Det er helt vildt fascinerende at gå rundt i de brostensbelagte gader og tænke på, at byens indbyggere havde hele deres samfund, deres liv inden bag bymurene. Det var deres verden på godt og ondt. Meget tankevækkende, når man i dag siger, at verden er blevet mindre… Da den først blev opdaget, var den uoverskuelig stor, men i dag er hele verden blevet vores legeplads, og vi er ikke længere begrænset af nogle tykke bymure og en voldgrav (omend vores bevisthed, “plejer” og troen på det mulige kan danne en form for voldgrav mod verdens muligheder). Det er vildt at tænke på, hvor langt vi er kommet, siden vi lod os begrænse af fysiske bymure. Det sætter vores lille projekt lidt i perspektiv. For hvor er vi velsignede, at vi kan rejse frit over grænser, at vi ikke møder fjender, når vi stikker næsen frem (kun de stigninger vi selv beder om tæsk på jf. mit tidligere indlæg om Fleurie), og at verden ligger åben for vores fødder, hvis vi blot tør tage det første skridt.

image Før vi tog afsted, har vi ikke rigtig kunne forholde os til, hvad det vil sige at rejse i et år; hvor meget hjemve vil vi få? bliver man mættet af oplevelser? og hvordan vil det egentlig være at være sammen 24/7? Det er ikke helt gået op for os endnu, men det er begyndt så småt at sive ind. Vi har allerede oplevet en hel masse og været i Tyskland, Luxembourg, Frankrig og nu Spanien (vi gider simpelthen ikke varmeblæser om natten længere, så nu er vi kørt syd for Barcelona), og vi har kun været på farten i sølle 17 dage. Der er virkelig VIRKELIG mange dage igen… Så bliver ens oplevelser og muligheder ligesom sat i perspektiv, når man går i de gamle gader og tænker på, hvordan livet ville have været på den tid.

*Internetforbindelsen er helt håbløs (selv på McDonals???), så det bliver et lille kort indlæg med de billeder jeg har formået at kunne uploade. Fortsættelse om Spanien følger.

 

Følg vores rejse på Facebook og Instagram The_Getaway_Blog

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

It's ironic how you feel most alive when your heart skips a few beats