It’s better to see something once, than to hear about it a thousand times

Hvor er det ærgerligt, at vi kun har 6 dage i Mexico, for jeg tror virkelig landet har meget at byde på. Men hvis vi skal nå lidt af Cuba og være klar til bryllup på den Dominikanske republik i midten af februar, så kan der ikke rigtig blive mere tid til taco-landet (tænk at man kan blive presset på tid, når man har et helt år at rejse i).

Vi er landet i en super stor penthouse lejlighed fra Airbnb midt i Cancun, så det er virkelig fedt. Det der Airbnb, det kører altså bare, og vi har brugt det på det meste af rejsen. Man får så meget mere for pengene (eller betaler så meget mindre for det samme), alt efter hvad man gerne vil. Så har vi tænkt os at køre ud herfra til de steder vi gerne vil besøge her på Yucatan halvøen. Vi har fået en masse god inspiration fra flere af jer, der følger med på Instagram (vi siger mange tak for alle inputs) og det er fedt at se de mange billeder fra de steder vi har valgt at tage hen.

Første mål er Isla Mujeres øen, der ligger 20min sejlads fra kysten. Det skulle eftersigende være noget af det smukkeste og give de bedste snorkelmuligheder. Men heldet er med os (hvis målet da er, at undgå solcremen) for der er totalt overskyet, da vi bevæger os mod færgen. Ikke liiige det mig og mit kamera har i tankerne (drømmer mig mod det azurblå hav og palmerne der svejer let i brisen, mens troldeungerne leget med muslinger i sandet og jeg foreviger det). Der er også gang i palmerne, men det er lidt mere på den blæsende måde, og havet viser lidt mere tænder, end på de picture perfect postkort, vi ser rundt omkring (men hey, liver er jo heller ikke lutter blåt hav og badenymfer, så tør øjnene).

Vi køber en taxamand til at køre os rundt på øen i en 3 timer, og det var faktisk rigeligt med tid (når man nu alligevel ikke kan ligge på stranden). Isla Mujeres har nogle virkelig smukke kyststrækninger. Helt vildt og råt står klipperne, og man ser tydeligt, hvordan bølgerne æder sig ind på dem. Det er lidt fascinerende, hvor meget kraft sådan nogle bølger har.

Vi lægger også vejen forbi et hajsted, hvor man kan blive fotograferet med en haj i favnen. Det er også meningen at vi skal have sådan et billede med hjem (ved ikke hvad jeg i min naivitet har tænkt på), men da vi ser den halvdøde/sløve haj, kan jeg simpelthen ikke få mig til at få troldene fotograferet med den. Den er totalt kælehaj og ligger bare i armene på manden nede i vandet (ikke det mest naturlige for en spillevende haj, eller en fisk for den sagsskyld). Det er ikke sådan, vi kan lide at se dyrene, og jeg når at få helt ondt at hajen, før vi skynder os væk igen. Derfor har jeg også lidt betænkligheder, da vi stopper ved skildpaddestedet. Jo jo, de siger de redder skildpadder, men det er en hårfin balance i tolkningen af at redde skildpadder. Det kan gå mod ‘vi-redder-dyrene-sammen’ i bedste Diego stil (indrømmet, jeg ser en del tegnefilm med dyreredderen Diego og Alicia) men det kan også faretruende let gå mod ‘bliv-her-så-turisterne-kan-se-jer’. Om de er til det ene eller det andet, det ved jeg ærlig talt ikke. Men jeg er slet ikke i tvivl om, at det er en langt større oplevelse at se dem svømme frit rundt omkring, som vi har set dem på vores snorkelture i Malaysia.

Isla Mujeres er garanteret helt vildt skønt, når solen skinner over det azurblå hav, bikinien sidder perfekt på den solbrune krop i liggestolen, og der er en lind strøm af kolde mojitoes fra baren. Vi får et lille glimt af det mellem et par sort skyer (og fordelen ved regn i paradis er, at så har man det for sig selv), men jeg tror det bliver et af de steder, hvor vi siger ‘jamen, så har vi da prøvet det’…
Følg vores eventyr videre rundt i centralamerika på Instagram @thegetaway.dk