Forget all the reasons why it won't work and believe the one reason why it will

You don’t always need a plan. Sometimes you just need to breathe, trust, let go, and see what happens

Det er nu. Dagen som jeg har frygtet helt vildt (men også glædet mig en anelse til, som du kan læse her). Første dag i børnehaven efter et helt år sammen med mor og far 24/7.

image

Ella har virkelig store bekymringer over at skulle starte. Hvordan finder man toilettet? Er der fyldt med rådyr på Rådyrstuen og hvordan fanger vi dem egentlig så de kan komme udenfor igen??. Hvordan finder jeg klædudtøjet og må man lege på legepladsen? Det gør ret ondt i mor-hjertet at høre, for hun er bare det mest umiddelbare barn, der lever fuldstændig i nuet. Så hvis HUN giver lyd over nogle bekymringer, så er det lige alarmklokkerne ringer. Påsken falder jo helt håbløst i år. Way back when, da vi lagde rejsetidspunktet fast, så tænkte vi at det var genialt med et par uger til indkøring sidst i marts, og så kunne vi tage lidt fridage i starten af april med påsken (man kunne have været forbi en kalender, men det gjorde man ikke). Så vi må bare konstatere, at påsken ligger i marts, så vores indkøring forkortes til 4 dage efter 2. Påskedag. Det er jo lige til at panikke over, så jeg er ude i alle mulige løsninger, for at vi kan give dem en lang indkøring. Men som bekymringer er flest, så er mine også totalt spildte.

Det er nemlig gået over al forventning. Vi kan ikke ønske os en bedre indkøring. Et scenarie, vi slet ikke har tænkt på (selvom vi egentlig er til den optimistiske side). Jeg er så glad indeni, at jeg er lige ved at boble over. Ella er gået fra vuggestuen og op til de store børn og Gustav er jo bare fortsat i gruppen af skolebørn.

Jeg har sat hele tirsdagen af til at være i børnehaven. Totalt støttepædagog. Men da vi kommer ind på Ellas stue kommer hendes veninde, fra før vi tog afsted, flyvende og hev en af sine perlehalskæder af ‘den har jeg lavet til dig Ella!!’ nærmest råber hun af begejstring. Det er simpelthen så sødt og jeg er lige ved st smelte inden i. “Kom vi går over til dukkerne” siger hun og de to tøser stikker af, og så står jeg ligesom der alene med Gustav. En skøn følelse af at være totalt overflødig.

Gustavs gamle venner er også glade for at se ham og spørger ivrigt, om han ikke vil lege, men det er lige en anelse overvældende med al den opmærksomhed. Så jeg agerer skjold en halv times tid indtil han langsomt tør op under frokosten. Herefter får han yndlingspædagogen i hånden, da de går på legepladsen, men efter 2 minutter og en konstatering af, at det er ok at syntes det hele er lidt vildt, så stikker han af sammen med de andre drenge i en fangeleg med noget gift, et par sværd og en borg, hvor man har helle.

Så så man lige mig sidde alene i garderoben og være totalt overflødig. Et drømnescenarie jeg slet ikke har turde håbe på, men som sker lige nu. Efter eftermiddagsmaden tænker jeg, at nu må det være nok stimuli for idag, og gør antræk til at vi skal hjem. Men tror i de to troldeunger vil med?? Nope. Så jeg sidder da bare i gardaroben til klokken 15.30, hvor jeg trumfer igennem at vi skal hjem og LOVER at vi kommer igen i morgen.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Forget all the reasons why it won't work and believe the one reason why it will