Når man rejser ud i verden for at skabe minder sammen, så kræver det også lidt praktisk. Første del af vores jordomrejse startede i Europa med campingvogn (se pakkelisten til camping her), mens de sidste 9 måneder er med to rygsække (+ en trolley og en almindelig rygsæk). Det sætter nogle naturlige begrænsninger for mængden, vi kan have med.

Mest uundværlige ting i backpacken:

* Redningsveste til børnene, da der kun er redningsveste til voksne i bådene.
* Solcremer. Det er svært at finde noget med engelsk indholdsfortegnelse på, og overalt i Asien er der f.eks. blegemidler og andet godt i cremerne
* Bæresele til Ella. Genialt, når man skal gå længere ture, og de små ben ikke kan være med. Vælg en lille letvægtssele, så den ikke vejer i oppakningen. Vi havde også en stor bærerygsæk med, men selvom den er god at have på, så kunne det ikke rigtig opveje, hvor stor den var at have med. Så den er blevet sendt hjem igen.
* Lommekniv med ske og gaffel, så man altid kan skrælle frugter på markeder eller spise lidt mad.
* Ipads og MyPassport, når transporttid skal slås ihjel.
Nedenstående er en ret detalieret liste over vores oppakning. Jeg manglede selv sådan en, første gang vi tog afsted, så denne er opdateret over flere omgange (ja, selvfølgelig har jeg gemt den for hver gang, vi har været afsted – ellers er det jo dobbeltarbejde… ihh hvor kan man sige meget om en person, ud fra vedkommendes pakkemønster).

 

Pakkelisten er baseret på vores rejse, hvor vi starter med Asien (som er ret strandpræget og enormt varmt), og så givet vis videre til Australien og New Zealand, hvor sidstenævnte nok kan byde på lidt kulde i bjergene også. Centralamerika burde ikke byde på noget vejr, vi ikke har haft tidligere på rejsen. Og jo, man kan sagtens købe ting undervejs, men hvorfor gøre det, når nu man har det hele derhjemme, og det sagtens kan være der.
APOTEK-ting
* Giftsuger til insektbid
* Plaster + lidt førsehjælpsting
* Sårrens
* Termometer, så vi altid kan tjekke, om der er feber
* Nål (ganske almindelig nål), da vores børn for utallige fliser (det hedder det i Jylland) i fingrene
* Dehydreringspulver, just in case
* Panodil og Børnepanodil
* Næsespray, godt til stoppede næser under flyvning
* Kur mod mellemøresbetændelse, forhåbentlig ikke nødvendigt, men tager ingen chancer med 2 ørebørn
* Lactocare STOP
* Vitaminpiller, så vi sikrer, at børnene får alle deres vitaminer, selvom de er småtspisende i varmen
DIVERSE
* Kontaktlinser, day&night er uundværlige, så man ikke skal døje med linsevæske
* Bæresele lille
* Paraplyklapvogn, men den må nok snart lade livet, da vi stort set kun bruger den til at holde styr på Ella, når vi ankommer et nyt sted med bagagen;-)
* Solbriller til alle
* Sutter
* Toiletartikler
* Solcremer 12 faktor 50 og 5 faktor 30
* Snorkeudstyr til Gustav
* Swimfin, en genial svømmefinne istedet for det gammeldags korkbælte
* Dynebetræk til hvert barn, så de har noget genkendeligt, selvom vi sover mange forskellige steder
* 2 easydry håndklæder
* Flag + lagkagelys + flagranke, der skal jo holdes fødselsdage undervejs
* Lommekniv
* 2 flight bags, da rygsækkene ellers risikerer at få ødelagt stropperne under bagagehåndteringen
* 2 børneredningsveste, must have, hvis man skal på øferie
* Bagagevægt, da vi flyver med lavprisselskaber, der er ret emsige med vægten
* Adapter
* Ipad + tastatur
* MyPassport
* Kamera

JOHN
* Halsrør, tyndt og kan bruges som hue
* Vindjakke, fylder intet
* Fleece, ligger klar, hvis bjergene på New Zealand skulle kræve det
* 1 lange bukser
* 2 badeshorts
* 3 shorts
* 5 undertrøjer
* 7 boxershorts
* 6 strømper
* 5 t-shirts
* Vandresandaler
* Kondisko

LAILA
* Vindjakke
* Halsrør
* Fleece
* 1 lange bukser
* 4 t-shirt
* 6 toppe
* 1 sarong
* 3 shorts
* 2 BHer + sportsbh
* 1 strømpebukser
* 3 strømper
* 8 trusser
* 2 bikini
* Vandresandaler
* Vandresko

BØRN
* Hue, tynd
* Solhat/kasket
* 2 UV svømmestøj
* 1 sæt langt nattøj
* 6 Strømper
* 9 Underbukser
* Savlesmæk til Ella
* 7 shorts, hvoraf 1 er nederdel til Ella
* 5 undertrøjer
* 2 lange bukser
* 2 lange trøjer
* 5 t-shirt
* Sandaler 2 størrelser, det kan være ret svært at finde ordentlige ude i verden og de når at gro et nummer før vi er hjemme igen
* Kondisko

 

NB! Ovenstående skal ses som en guide baseret på vores behov og erfaringer, og vi tager derfor forbehold for, om den også er gældende for jeres rejse