Come on. Show me what you got

Vi har et eller andet med vulkaner, der trækker. Og dem har vi efterhånden set en del af, både i Indonesien hvor vi besteg Bromo, og på New Zealand hvor vi kom tæt på i Tongarigo National Park, mens der stadig var sne. Og nu kører vi også efter dem her på Costa Rica, hvor vi først er taget til Poás krateret og bagefter Arenal ved La Fortuna.

Poás er et stort vulkan krater tæt ved San Jose, hvor der er dannet en stor sø. Det er helt vildt fascinerende at se området, hvor der engang skød lava op og nu ligger den smukkeste sø. Eneste tegn på aktivitet er den stime af røg, som stiger op fra et fremspring på kanten af krateret. Jeg bliver simpelthen så fascineret af at se på vulkaner. Naturens kræfter når de er størst. Og ved siden af er vi bare små brikker i et kæmpe spil, hvor det ikke er os der laver reglerne.

Ad en lille sti går vi til endnu et krater, hvor der nu er dannet en stor regnvandssø. Det ene øjeblik er udsigten til søenhelt klart og sekunderne efter strømmer skyerne ind over og det hele er helt indhyllet i tåge. Sådan er det lidt ved de hersens vulkaner. Man kører ofte længe for at se dem, og er man uheldig ser man ikke andet end det nederste af noget der ligner en bakke, mens alt ovenover er dækket i sky.

Sådan er det i La Fortina ved Arenal vulkanen. Den skulle være helt vildt smuk (har vi set på postkort og Instagram). Men det gør lidt ondt at høre, at den har været dækket af skyer siden jul uden tegn på opklaring. Hele toppen er dækket af en hvid dyne, så vi ikke kan se hende i sin fulde højde. Men i stedet for at tage på vandretur op af den, så udnytter vi de varme kilder og tager i Baldi Spa bade.

Her er 25 pools opvarmet naturligt med vand fra vulkanens undergrund. Ligesom ved Waikite Valley på New Zealand er det tæt ved kogepunktet, når det kommer op og så bliver det nedkølet inden det ledes ud i de mange pools. Området er helt vildt stort, med diskobar og sportsbar (og her er det jo fedt at sidde i sin bikini og se bold…), stort børneområde, rutsjebaner og luksusspaområde og så selvfølgelig de mange andre ‘almindelige’ pools. Det er et kæmpe hit og troldeungerne er så meget i vandet, at Gustav til sidst fik ondt i fingrene fordi de var helt opløste. Og selvom vi jo burde vandre rundt og opleve naturen (eller prøve noget af al de adrenalin aktiviteter, der tilbydes) så er det bare virkelig rart at soppe rundt i det varme vand med to små vandhunde (og når vandet kommer fra kilderne, så tæller det jo nærmest som en naturoplevelse).

Men afsted i naturen skal vi jo. Det ville vare forædderri, hvis vi ikke kom det med så smukt et område for vores fødder. Og hvad er en bedre måde at gøre det end på en hesteryg (jo, der er faktisk ret mange bedre måder, men lad det nu ligge sammen med mine ømme knæ og lår). Gustav er stadig helt pjattet med heste, så selvfølgelig skal vi på sådan et par krikker op til La Fortuna vandfaldet. Hestene kender selv vejen, og vrikker ikke engang med ørene af de mange hunde der kommer løbende, de hurtige biler der kører tæt forbi (forstår simpelthen ikke, hvorfor man skal køre så tæt forbi et par heste med ryttere, når der er masser af plads på veje til at passere), eller når de umotiveret blev hevet i hovedtøjet af et par små ryttere. Vandfaldet er super flot og det ser næsten ud til, at det kommer direkte ud af skovens tætte træer for så at falde langt ned.

Nede i bunden lander det hårdt ned i en lille sø, hvor man kan bade. John skal selvfølgelig i vandet, mens jeg påtager mig rollen, som hende der prøver at holde styr på to trolde samtidig med, at jeg er pressefotograf. Ved ikke helt hvad der er lettest… Ungerne hopper rundt på de glatte sten og vandfaldet skaber så mange vanddråber i luften, at linsen er plaskvåd efter 2 sekunder ude af etuiet. Der er så stærk en understrøm ned mod det store hul, som vandfaldet har lavet i søen, at det er svært at stå oprejst. Hver eneste uge redder livredderen 2 personer, som bliver revet med af strømmen, så troldene får ikke lov at få dyppet tæerne i denne omgang.

Vi har valgt at tage sejlturen hen over Lake Arenal for at komme til La Fortuna ved Monteverde. Den smukkeste sejltur med den store sø omgivet af regnskov, et par øer spredt i vandet og vulkanen som majestætisk troner i baggrunden og kaster sit spejlbillede ned i søen… Men men men… med skyerne hængende så lavt, at vi knap nok kan se toppen af træerne, så er der altså ikke meget at tage billeder af. Det er virkelig et antiklimaks at sidde der på båden og vide, at vi sejler gennem noget af det aller smukkeste natur. Helt vildt frustrerende. Og så regner det tilmed. Sidder og seriøst overvejer, om vi kan tage turen tilbage igen en af dagene, velvidende at vi ikke lige tager den 3 timers tur igen, bare for at jeg kan få stillet min lyst til at tage billeder i solskin…

Følg med på Instagram @the_getaway_blog, hvor vi hver dag poster billeder fra rejsen