Always take the scenic route

Man sidder her i bussen og kæmper en indre kamp. For kroppen har været oppe siden 4:30, og den er vildt træt, men jeg kan næsten ikke nænne at lukke øjnene, for landskabet omkring os er så imponerende smukt (selvom det er en anelse tåget med alt det støv, der står ind af de åbne vinduer. Måske man faktisk burde lukke øjnene…).

Bussen skiftevis speeder voldsomt op og hugger bremsen i, for derefter at kravle langsomt op af de stejle små veje (har simpelthen ikke grejet deres kørestil endnu), mens man bare er helt stum over det smukkeste landskab, vi kører igennem. Desværre er det en rutebus, så den holder ikke ind til siden ved som en anden turbus (vi kunne have sat SÅ mange skilte langs ruten med Lookout points), så vi kan tage billeder. Men vi gemmer det hele i hukommelsen (en anelse modvilligt) og får endnu et minde på den mentale harddisk. En fordel ved rutebussen er dog, at den så heller ikke holder ind ved fætterens kiosk eller en ven af familien, der har en lille gadebod.

Vi starter ud fra Santa Helena i fleece og huer på troldeungerne, og jo længere ned af kysten vi kommer, jo mere tøj skal vi have af. Tror temperaturen stiger omkring 20 grader, på de 8 timer turen tar. Jeg storsveder, og troldene er helt kogtrøde i hovederne. Vi hiver lag efter lag af dem, og det er som om, det overhovedet ikke hjælper en pind.
Men de tager det super flot, og beklager sig ikke en eneste gang (nogen er blevet ret komfortable med at rejse. De spørger ikke engang om, hvornår vi er fremme, men deler det ind i “skal vi køre lidt eller skal vi køre helt til aften?”).

Note to myself: en anden gang, så gå lige HELT uden om peaksæsonen, hvis du ikke vil booke hotel i forejen, der er nemlig en grund til, at de kalder det peak… Vi har selvfølgelig ikke booket noget før vi rammer Manuel Antonio, så ungerne og mig sætter os på en restaurant for at få en cola og lidt skygge, mens John sætter jagten ind. Restauranten har dog lukket, men vi får lov at sidde der alligevel med al vores bagage.
Men hold nu op, hvor er her dyrt. Helt vildt utrolig dyrt. Et simpelt værelse som oven i købet trængte til en kærlig hånd allerede for 5 år siden, uden at det havde været frås, koster 700k pr nat! Og skal vi op i noget der bare er en anelse lækkert uden overhovedet at være ekstravagant eller ligge ned til vandet, så taler vi et over 1.000kr pr nat. Vi skal jo ligesom have noget at sove i for natten, så vi ender i det mindste værelse (dog med en ældgammel A/C) til den nette sum af 500kr. Jeg har ikke noget imod at betale meget for et hotelværelse, men så skal der altså være value for money, og det skal ikke være et værelse, hvor man starter med at løfte sengetøjet for at se, om der er dyr under.
Vi nupper en enkelt nat for ikke at drive rovdrift på troldeungerne og slæbe dem tilbage til Quepos (troldene har trods alt været oppe før solen). Men så snart vi er på stranden, er alt glemt. For hold nu op den er smuk, og vi når den lige til solnedgang.

Følg vores eventyr på Instagram @thegetaway.dk, hvor vi også snart løfter sløret for nye ting vi har gang i…