It’s going to be big!

Så pakkes der igen. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har pakket vores backpacks, men det er efterhånden mange. Til gengæld er det virkelig smart med dry bags til tøjet (så er det lynhurtigt at smide i rygsækken). I stedet for at alt tøjet er mere eller mindre rodet sammen i ét stort rum, så har hver sin egen pose med tøj. Det gør det meget hurtigere at pakke ud og ind, og endnu lettere at finde frem til tøjet, når det skal bruges (havde jeg været endnu smartere, så havde vi fået hver sin farve. Det må være improvement til næste gang).

Det var egentlig meningen, at vi skulle have rejst herfra den 25, men så tog den ene dag den anden. Vi hyggede os. Vejret var dejligt. Grillmaden formidabel. Ø-livet simpelt. Vi flyttede sågar sted, for at kunne blive 5 nætter mere (jeg ved ikke helt, hvad det er med os og de hersens små øer. Men det er et godt match). Man kan så tænke, om det var meningen, at vi skulle være rejst den gang, for hver eneste formiddag siden, har det regnet. Ikke sådan monsum-agtig-regnet, hvor det vælter ned i lårfede stråler, men mere sådan stille og roligt konstant regn hele formiddagen. Nok til at vi ikke rigtig har kunne køre nogen steder på scooteren. Halvdelen af vejene her på øen er mudderagtige grusveje, indtil de har støbt betonvejene færdige, så de bliver glatte som sæbe, når der kommer regn. Ikke en god kombi med små scooterhjul (der er en grund til, at alle de lokale kører på motor cross cykler med flere centimeter dækmønster).

Men efter mere end 2 uger her på Siargao, skal vi videre. Vi skal nemlig ud at se stooore dyr… Og vi skal ikke bare se på dem. Vi skal svømme med dem. Vi tager sydpå til Oslob, hvor vi skal svømme med havets kæmper; hvalhajerne!! Det blive helt vildt spændende, men samtidig også voldsomt dobbeltmoralsk. For det er nemlig ikke i deres naturlige omgivelser vi skal se dem. Eller det vil sige, det er selvfølgelig i havet, men de svømmer ikke naturlig rundt for at finde føde. For at kunne sikre en 100% sandsynlighed for at se hajerne, så fodrer fiskerne dem nemlig. Alle er enige om, at det er helt forkert og i strid med naturen (de kæmpe dyr, gider da ikke selv svømme efter føde mere, når de kan få det hældt ned i gabet). Hvalhajerne svømmer derfor ikke væk fra området (og maden), og fiskerne kan således garantere en sikker hvaltur. Men selvom alle vi har talt med, er imod måden at holde fisk på, så har de alle alligevel selv været derude for at svømme med dem (moral er godt, dobbeltmoral er dobbelt så godt). Så nu dækker vi os ind under, at de fattige fiskere tjener penge, og at hvalerne trods alt ikke holdes i fangenskab (de kan jo i teorien svømme væk, hvis de ikke kan lide maden), og så tager vi ud og svømmer med dem (sammen med 300 andre filippinere).
Stay tuned. Der skal nok komme billeder (hvis vi overhovedet kan tage et billede i mængden af neonfarvede redningsveste…)

Følg vores rejse på Facebook og Instagram The_Getaway_Blog.