Jeg har ikke glemt, at jeg lovede jer at skrive lidt om, hvordan det er at komme hjem efter et år på farten uden ur, uden planer og uden andet formål end at nyde hinanden. Og siden der er gået pænt lang tid uden min kære opdatering, så betyder det, at der har været lidt at se til.   For vi er pludselig kommet hjem til en hel anden kompleksitet, end vi har været vant til. På den ene side er det fantastisk, at man kan gå ind i et supermarked og hylderne bugner af lækre varer og der er et hidtil uset antal økologiske varer, som om det er eksploderet siden vi rejste ud...

Jeg ved ikke, om man må sige det højt (og det er helt sikkert politisk ukorrekt) men jeg har virkelig nået min børnegrænse. Efter at have haft børnene indenfor en armslængde døgnet rundt det sidste år, er jeg top klar på at have mere end et par timer i mit eget selskab. Man kan så sige, at det er rimelig heldigt, at det først er nu jeg ikke kan overskue flere højtlæsninger, eller flere timer hvor troldeungerne lægger beslag på mig 24/7. Jeg glæder mig helt vildt til at komme til at savne dem. Til at sidde på arbejdet om eftermiddagen og virkelig glæde mig til at hente dem. Til at høre om deres dag...

Det skal nok blive hårdt, når i kommer hjem, hva’? Den kommentar har vi fået i over et år nu. Allerede inden vi tog afsted kom kommentaren første gang. Og så er den blot steget i intensitet her hen mod slutningen af vores rejse. Og ja. Det bliver sikkert helt vildt hårdt at komme hjem til den danske hverdag igen. Når vi skal til at gå med ur, skal til at levere på jobbet igen og når vi ikke har fornøjelsen af troldeungerne 24/7. Men vi kan jo for søren ikke lade være med at rejse, bare fordi det bliver hårdt at komme hjem igen. Vi kan ikke lade være med at leve livet og...

Indskudt indlæg, der totalt bryder rækkefølgen af mine rejseindlæg, I know… Vi sad stille og roligt i sofaen hos et skønt vennepar og kørte nybagte Hindbærsnitter og Napoleonshatte ind i en nærmest uafbrudt strøm (mine meget savnede yndlingskager), som min søde veninde har bagt til vores besøg (ren kærlighed). Samtidig zapper vi gennem deres Apple TV for at få en opdatering på, hvad der rør sig i serieverdenen. De er sværvægtere i serier og ved alt om, hvad man skal se. Det er ikke lykkes os at se andet en House Of Cards, hvor jeg næææsten så alle afsnit (sprang vist det meste af 3. sæson over, men skidt pyt). Vi hopper over på DR...

Enhver der har læst kommunikation har fået tudet ørene fulde af det. Perception is reality! Opfattelsen hos modtageren er bare virkelighed, uanset hvordan budskabet er sendt, og hvordan det er tiltænkt. Sådan er det faktisk også med oplevelser. Den måde vi vælger at se vores oplevelse på, det bliver vores virkelighed. Og derfor kan to modtagere af den samme oplevelse faktisk også have fuldstændig forskellige mening om, hvordan oplevelsen er. Og pludselig har vi to forskellige virkeligheder. Så er det, at man kan høre to vidt forskellige fortællinger af den samme oplevelse, fordi man har valgt at tage forskelllige briller på til at forme sin virkelighed. Har hvalturen været fantastisk, fordi man er så heldig...