I knew one day my chaos-skills would come in handy

På trods af alle mulig og umulige situationer vi efterhånden har stået i, så har vi 7-9-13 ikke fået stjålet noget eller været udsat for noget slemt. Hverken da vi tomlede rundt på Korsika og blev samlet op af en yderst venlig mand fra Corsica Nazione, der henslængt fortæller os, at vi nok lige skal holde os fra stranden til aften, da de bomber en ministers sommerhus. Eller da vi sidder i en tætpakket muslimsk bus tæt ved Tibets grænse lige efter Muhammedtegningerne, og de opdager vi er danskere. Der skete os heller ikke noget, da vi på en gammel Minsk motorcykel kører fra tre mænd op af et øde bjerg i Vietnam, efter at de...

You don’t meet people by accident

Måske husker du fra Instagram vores rengøringsdame på vores homestay i Oslob, som vi forærede vores klapvogn til. Vi havde længe talt om, at den var lidt til besvær, og vi brugte den ikke. Men vi ville heller ikke sælge den, for vi ville så gerne finde en sød familie, som kunne få glæde af den (og vi ville ikke blive meget lykkeligere af at få lidt håndører for den). Nu fandt vi endelig den helt rigtige ejer. Hun blev så lykkelig, og fortalte, at hun aldrig ville få råd til at give sit barnebarn sådan en. For en uge siden døde et af hendes andre børnebørn af en knoglesygdom, og familien var stadig ved...

Not all monsters do monstrous things

Hvalhajer… Jo jo, hvor fedt kan det lige være… Det kan jeg nemt sige. Det er det VILDESTE af det vildeste. Det FEDESTE af det fedeste. Det mest FASCINERENDE af fascinerende ting. Jeg ved slet ikke, hvor jeg skal begynde eller slutte, det er så stort (måske jeg bare skal begynde fra starten). Uanset, hvad jeg får skrevet, så kan det umuligt stå mål med den kæmpe oplevelse (en af de gange, hvor man siger “du skulle helt sikkert have været der”). På Instagram the_getaway_blog kan i se et par videoer). Jeg har jo været ret skeptisk inden vi tog derud, da det er en af de største attraktioner her på Filippinerne, og det betyder...

Life is not a matter of holding good cards, but of playing a poor hand well

Vi havde troet at Siargao lufthavn ville være walk in the park at komme igennem. Vi var så sikre, at vi endda fyldte vores vandflasker med vand til den videre bustur sydpå til Oslob. Men vi tog fejl. Grueligt fejl. Da vi ankommer til lufthavnen står alle i kø udenfor. Det viser sig, at deres scanner er i stykker, så alt (som i virkelig alt) bagage skal gennemrodes manuelt. Vi bliver lidt svedige over den lille pose, vi har med muslinger, for en kæmpe plakat viser, at det er filipinsk beskyttet natur. Vi har samlet en håndfuld muslinger fra alle de lande vi har været i, så bliver enige om, at han sikkert ikke kan...

It’s going to be big!

Så pakkes der igen. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har pakket vores backpacks, men det er efterhånden mange. Til gengæld er det virkelig smart med dry bags til tøjet (så er det lynhurtigt at smide i rygsækken). I stedet for at alt tøjet er mere eller mindre rodet sammen i ét stort rum, så har hver sin egen pose med tøj. Det gør det meget hurtigere at pakke ud og ind, og endnu lettere at finde frem til tøjet, når det skal bruges (havde jeg været endnu smartere, så havde vi fået hver sin farve. Det må være improvement til næste gang). Det var egentlig meningen, at vi skulle have rejst...