You don’t always need a plan. Sometimes you just need to breathe, trust, let go, and see what happens

Det er nu. Dagen som jeg har frygtet helt vildt (men også glædet mig en anelse til, som du kan læse her). Første dag i børnehaven efter et helt år sammen med mor og far 24/7. Ella har virkelig store bekymringer over at skulle starte. Hvordan finder man toilettet? Er der fyldt med rådyr på Rådyrstuen og hvordan fanger vi dem egentlig så de kan komme udenfor igen??. Hvordan finder jeg klædudtøjet og må man lege på legepladsen? Det gør ret ondt i mor-hjertet at høre, for hun er bare det mest umiddelbare barn, der lever fuldstændig i nuet. Så hvis HUN giver lyd over nogle bekymringer, så er det lige alarmklokkerne ringer. Påsken falder...

Forget all the reasons why it won’t work and believe the one reason why it will

At køre op foran vores hus sådan en helt almindlig torsdag er fyldt med mange flere følelser, end vi lige har regnet med. Hvor svært kan det lige være at komme hjem??? Under rejsen har vi snakket en del frem og tilbage om, hvad vi egentlig skulle med vores hus, når vi kom hjem. Om vi skulle sælge og bygge igen (ja, vi er nogle af dem der ELSKER byggeprocessen) eller ’bare’ blive boende i vores trods alt relativt nye hus (kan man vel godt kalde et hus på bare 2 år). Så det er med lidt sommerfugle i maven, vi kører op til huset, for hvordan bliver følelsen. Hvordan vil bliver det at gense...

Doing what you like is freedom. Liking what you do is happiness

Jeg har ikke glemt, at jeg lovede jer at skrive lidt om, hvordan det er at komme hjem efter et år på farten uden ur, uden planer og uden andet formål end at nyde hinanden. Og siden der er gået pænt lang tid uden min kære opdatering, så betyder det, at der har været lidt at se til.   For vi er pludselig kommet hjem til en hel anden kompleksitet, end vi har været vant til. På den ene side er det fantastisk, at man kan gå ind i et supermarked og hylderne bugner af lækre varer og der er et hidtil uset antal økologiske varer, som om det er eksploderet siden vi rejste ud...

The tan will fade but the memories will last forever

Troldeungerne stiger ind i flyet i JFK lufthavnen uden at være det mindste imponeret over hverken lufthavnens størrelse, flyet eller en ægte kaptajn der byder velkommen. Det er flyvning nummer 25,og endnu en bliver lagt oven i fra København til Aalborg, så det nette sum af flyvninger for dem det sidste år er 26! Der er lidt sommerfugle i mavnen. Jeg er spændt, forventningsfuld og fyldt med glæde. Nu skal vi hjem. Sådan rigtig hjem. Vi skal ikke videre til en lejlighed, til en ny by eller et tilfældigt nyt land, som vi kalder hjem. Vi skal sådan rigtig HJEM. Ella fortæller stadig troligt, at vi skal hjem og bo i vores gamle campingvogn. Det...

How lucky are we to have something that makes saying goodbye so hard

10 dage er fløjet afsted. Sådan godt gammeldags fløjet afsted. Det har været fantstisk at være hjemme – men også vildt hårdt. Både fordi gensynsglæden har været så stor – og dermed gjort endnu en afsked så hård – og fordi børnene har haft det lidt svært i det hele. Buen har været godt og grundigt spændt, mens vi har pendlet mellem Århus og Nordjylland, rendt til vaccinationer, lægebesøg og sågar tandlægebesøg. (Husk at læse det med småt i forsikringspolicen, hvor der står, at man skal til årlige tandlægebesøg, før der er dækning…Det krævede lige to akutte besøg hos den første ledige tandlæge, der dukkede frem i en googlesøgning. Hvorfor er alle også i så...