My nickname is Mom, but my full name is MOM MOM MOM MOM

Doing what you like is freedom. Liking what you do is happiness

Jeg har ikke glemt, at jeg lovede jer at skrive lidt om, hvordan det er at komme hjem efter et år på farten uden ur, uden planer og uden andet formål end at nyde hinanden. Og siden der er gået pænt lang tid uden min kære opdatering, så betyder det, at der har været lidt at se til.

 

For vi er pludselig kommet hjem til en hel anden kompleksitet, end vi har været vant til. På den ene side er det fantastisk, at man kan gå ind i et supermarked og hylderne bugner af lækre varer og der er et hidtil uset antal økologiske varer, som om det er eksploderet siden vi rejste ud (eller også er vi bare så meget længere fremme i DK på det punkt). Men på den anden side er der bare så meget, man skal forholde sig til i en dansk hverdag. Der er en selvangivelse der skal ordnes og som vi allerede har fået reminder på, et genvindingsanlæg der skal indstilles i huset til sommertemperaturer (selvom de lader vente på sig) og så er der et utal af henvendelser på e-boks om alt fra ejendomsskattebillet og kontoudtog til SFO tilmelding og kontrol på sygehuset. Vi kan ikke bare se den anden vej og lade som om, vi skal på udflugt på den nærmeste strand eller en tur rundt i junglen. Vi kan ikke komme tilbage og melde os ud af det danske samfund, for sådan virker det ikke herhjemme. Men når vi så har ordnet selvangivelsen, skattebilletten og fået OK til kontrollen på sygehuset, så vælger vi at stoppe op. For vi vil ikke hovedløst forsvinde ind i hamsterhjulet, bare fordi alt ligger klart og parat til os i den danske hverdag.  

Vi siger ikke vores jobs op for at opdrætte fritgående høns eller starte en yogaskole. Vi vil tilbage til vores gode jobs og karrierer, men stadig med fokus på, at vi arbejder for at leve (vi lever ikke for at arbejde). Vi har fået bekræftet, at indholdet i vores danske hverdag er det rigtige, mængden skal måske bare justeres lidt hist og her.

Vi vil fortsætte med at have fokus på de værdier, som betyder noget for os, og som vi har fået mulighed for at gøre til vane på vores rejse. Vi vil være sammen som familie, og også på troldeungernes præmisser. Vi vil ikke kvæles i en tætpakket kalender med belagte weekender langt ud i fremtiden, men i stedet hylde det impulsive og tage temperaturen på dagen og se hvad vi har lyst til. Vi vil hylde tosomheden endnu mere med spontane getaways og skønne oplevelser (og billetterne til de første koncerter er allerede bestilt). Og så vil vi være der endnu mere for vores nærmeste. Dem der virkelig betyder noget for os, skal også kunne mærke det, selvom det er hverdag.

Og netop fordi vi ikke vil sluses ind i ’skal’ og ’bør’ og forventninger til alle mulige sider, har jeg ikke fået opdateret bloggen. Jeg har skrevet indlæggene, men ikke lige fået fundet tiden til en gennemlæsning og en udgivelse. De af jer, der følger med på vores instagram @thegetaway.dk har fået nogle små indblik i vores nye hverdag, hvor vi har brugt al tiden sammen. Jeg har gjort alt hvad jeg kunne for at forblive i nuet og lave alle de ting, der giver mig energi i stedet for at fokusere på alle de ting, der ligger og venter på mig. Ting jeg liiige skal huske at få gjort, når jeg er færdig med at øve mig på at være i nuet (selv en gammel hund kan også lære nye tricks). Bloggen er min lille baby og jeg er meget taknemmelig for, at så mange af jer følger med. Men den skal skrives, når energien er der og ikke på bekostning af mit nærvær eller opmærksomhed. Men nu er jeg her igen, og i morgen kan i lettere forsinket læse om, hvordan det var for både børnene og os at gense huset.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

My nickname is Mom, but my full name is MOM MOM MOM MOM