Life is meant for good friends and great adventures

Fra Viñales til Cienfuegos er der 4-7 timer, alt efter hvem man spør (er det for godt til at være sandt, så skal er nok lidt skepsis ind). Vi har valgt at køre med collektivo til Cienfuegos, dvs. en minibus (aka en lidt større amerikanerbil med 3 rækker sæder og plads til 9). Manden siger ellers meget troværdigt, at den kører direkte og dermed uden om Havana og det kun tager 4 timer… (Naaaaah. Det er så ikke helt rigtigt…).

Da vi har kørt godt halvanden time stopper vi ved en restaurant, hvor der holder en masse andre biler med bagage på taget. Og lur mig om ikke vi skal skifte om her (det gør så ikke så meget med en strække-ben-pause, for vi er rimelig lammede fra navlen og ned efter at have siddet sammenfoldet på bagsædet med troldeungerne på skødet. Og her kan man virkelig se, at de er blevet vant til at rejse (og på lidt til tider interimistiske måder). Ikke en eneste gang på de godt 6 timer turen varer, brokker de sig over at sidde så trangt, at der er for varmt eller at vi er halvt forgiftet af det utætte udstødningsrør. De ved at vi skal kører langt og indfinder sig med det (oftest er det mig der ender med at ligne en diva fra en snickersreklame, før vi når frem). Jeg vil godt indrømme, at det er til den trange side med 9 voksne og 2 børn i bilen (+ et væld af bagage), men det er super hyggeligt, og nu har vi fået adresser på to søde familier, der har inviteret os til Italien (dem havde vi aldrig mødt, hvis vi havde taget den store turistbus, som iøvrigt tager over 7 timer for at køre distancen).

Det er aldrig kedeligt at tage de alternative måder at komme frem, og vi møder altid nogle spændende mennesker, som vi ikke ville have gjort, hvis vi havde taget den letteste løsning (som ofte også er den dyreste). Der kommer altid en sjov eller anderledes oplevelse ud af det.
Selvom der efterhånden er mange af dem, så er det ikke de store sights her fra vores rejse, som vi husker bedst (dem kan man jo i teorien se i en bog eller på film), men det er mere de uforudsete oplevelser, stemningerne i gaderne og alle de skønne mennesker vi møder, som sætte sig, og som vi husker bedst. Når en af os kommer i tanke om noget og starter sætningen ‘kan du huske…’, så er det stort set aldrig en seværdighed vi refererer til, men istedet en oplevelse, som har gjort indtryk på den ene eller anden måde. Det behøver ikke kun være lokale folk eller nogle fra fremmede og eksotiske kulturer. Det kan lige så godt (og ofte) være andre rejsende (sågar ærkedanske familier med lyshårede børn) som gør den store forskel og som medvirker til, at et sted går hen og bliver en favorit selvom det måske ikke har et fint UNESCO stempel eller andet udpræget turistmål at byde på. Nogle af vores bedste venner hjemme i Danmark mødte vi faktisk første gang på et hostel i Bangkok for 14 år siden (over en guitar og en snak om filmen ‘Broen Over Floden Kwai’). Det har ført utallige skønne aftener med sig gennem årene og nu en fælles maddag med alle vores tilkomne børn hver anden uge. Og da jeg boede i München tilbage i 2001, fik opholdet pludselig en helt ny stjernestatus, da jeg fandt sammen med ham den høje flotte fyr på 3. sal (som nu har holdt mig ud som hustru i 8 år). Det er og bliver de mennesker vi omgir os med, som sætter deres præg på vores liv og som gør den store forskel…

Har i forresten set, at i kan vinde smykker for 1.000kr ovre på vores instagramprofil @thegetaway.dk Vinderen trækkes i morgen den 19.02 på min føsda;-)