Traveling. It leaves you speechless, then turns you into a storyteller

I wish I knew then, what I know now

Wow Cuba er intenst, spændende og helt sin egen. Med 18 lande i bagagen på bare denne rejse vover jeg at sige, at vi er ret vant til at ankomme til et nyt land og så at sige ‘indtage det’ og blive en del af det. Men Cuba er virkelig anderledes (på sådan en ubeskrivelig måde).

image

Vi er lige ankommet og har kun en dags erfaring, men anyways. Det er et bombardement af sanseindtryk indhyllet i en cool atmosfære. De støvede smalle gader med de mange gamle huse fra en storhedstid. De store brede amerikanerbiler der osende og støjende kanter sig gennem gaderne. De farvestrålende gadefolk der råbende sælger grøntsager og frugter fra et lad. Cykeltaxaerne der kører ud og ind mellem det hele. De lokale der står oppe på balkonerne og storrygende betragter gadelivet nedenfor. De mange katte der løber rundt uden egentlig at genere nogen. Lugtene både de skønne fra restauranterne og de mindre tiltagende fra de overfyldte skraldespande. Alt sammen med til at skabe den her helt specielle men udefinerbare atmosfære.

image
Efter en times gåtur i gaderne er jeg helt overstimuleret af indtryk (for slet ikke at tænke på de små troldeunger, der ucensureret tager alle indtryk ind, til de til sidst ikke kan kapere mere i deres små hoveder).

Jeg ved egentlig ikke, om det er af forløsning over endelig at være her (landet jeg i bund og grund har frygtet helt vildt) eller om jeg bare er virkelig træt efter opbyggede spændinger i hele kroppen. Jeg har været SÅ nervøs i forhold til Cuba, især for maden (helt banalt, hvordan vi skal skaffe noget at spise og drikke), for infrastrukturen (kan vi komme nogenlunde sikkert fra sted til sted og hvordan får vi overhovedet et sted at sove med de der private værelser??) og for om det hele er så spansktalende, som jeg frygter (kan vi overhovedet gøre os forståelige).

image

Vi har tidligere rejst rundt i det indre Kina tæt ved Tibets grænse, hvor de ikke kunne andet end Kinesisk og lidt håndtegn, uden nogen problemer eller uden større bekymring. Men måske er det de to små trolde vi denne gang har slæbt med på vores eventyr, som gør mig noget mere nervøs over vores afstikker til Cuba… (Eller det ved jeg jo godt, at det er, for jeg er ikke så gammel endnu, at jeg begynder at bekymre mig om alt og ingenting sådan helt generelt). Jeg er ikke bange for vores generelle sikkerhed (faktisk føler jeg mig meget tryg i gaderne). Her er Cuba nok også hverken værre eller bedre, end de andre lande vi har besøgt, det er mere alt det andet. (Hvorfor så egentlig tage hertil, kan man spørge sig selv, når hele verden ligger åben…).

image

Cuba er klart for vores skyld, for troldeungerne vil helt sikkert hellere være fri for det her kulturelle indspark. Umiddelbart er det ikke småbørnenes mekka (vi kan tage fejl, det vil tiden vise), og vi har da heller ikke med vores korte ophold her set andre grisefarvede med småbørn (selvom der må være tomt hjemme i Danmark, med alle danskere vi har mødt her). Men ligesom alle de andre danskere, så vil vi også gerne nå at opleve Cuba, inden det amerikanske indtog (og nu går det op for os alle, at det er ved at være sidste chance, og så stormer vi hertil for ikke at gå glip af noget). Og så var vi jo lige i nabolaget her i Centralamerika, så en smuttur forbi på vej mod den Dominikanske Republik er jo ingen sag.

Men selvom vi kun har oplevet den gamle bydel af Havana, så er jeg positivt overrasket. Der er jo utrolig mange restauranter (no shit Sherlock, turisterne skal jo altså have mad. Ved ikke hvad jeg har tænkt på), og vi får faktisk et ok måltid mad her til aften.
Inden vi forlod Mexico ringede vi og bookede et sted at sove. Her i Cuba bor man jo hos lokale i deres hjem i de såkaldte casa particulares. Det er lidt, som da vi boede på Homestays i Indonesien (same same, different name). Man får et rum i deres hus, og så deler man køkken og bad med dem. Og min bekymring over, om vi overhovedet kan finde nogen at bo i er helt til grin. Her er hundreder hvis ikke tusinder af værelser til rådighed. Overalt hænger der skilte med værelser, så tag over hovedet er ikke et problem. Det er fantastisk at bo lokalt for at komme tæt på folk og få en sludder over morgenkaffen, men det er også med til at gøre det hele mere intenst. Jeg er vildt glad for at vi er kommet hertil, men har en fornemmelse af, at vores 14 dage også er nok (måske vi er så heldige, at jeg tager fejl. Det vil de næste to uger vise).

image

Flere af jer har allerede spurgt til praktiske ting omkring Cuba, og tusind tak for alle jeres spørgsmål. Når vi rejser herfra laver jeg et indlæg med en oversigt over, hvor vi har rejst, hvor længe hvert sted, hvordan vi har rejst, gode tips til Cuba og hvad i ellers måtte have lyst til at høre mere om, så bliv endelig ved med at spørge.

Selvom internettet er sparsomt her på Cuba og der dermed er lidt længere (ok, virkelig langt) mellem opdateringerne, så følg os alligevel på Instagram @thegetaway.dk. Du kan også få alle nye blogindlæg via Facebook The_Getaway_Blog

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Traveling. It leaves you speechless, then turns you into a storyteller