I really need an extra language, or improve my drama skills

Mine Gæt&Grimasser evner når helt nye højder i det her spansktalende land (jep, jeg er stadig helt blank og kan ikke sige andet end “sin salantro”, hvilket helt sikkert ikke staves sådan, men til gengæld er meget vigtigt. For jeg kan simpelthen ikke lide de der koriander, som de smider i det hele).

Men efter at have betalt en formue for en nat ved stranden på Manuel Antonio er vi flyttet ind til nabobyen Quepos 10min væk, hvor det er en anelse billigere end i selve Manuel Antonio. Vi har fundet dt hyggeligste hostel, men som på alle andre hostels, så er der trængsel i køkkenet ved spisetid. John er mesterkok for os i dag, mens jeg holder styr på tropperne på værelset. Her har vi i øvrigt siddet hele dagen, fordi Ella har feber og potentielt nok også mellemøresbetændelse (eller også skyldes det, at hun har slugt halvdelen af svømmingpoolen, og kroppen nu forsøger at æde alle bakterierne). Med sådan en lille feberramt trold (der nærmere minder om en kogt krebs), så er det altså ikke sjovt at være i varmen. Og man kan ikke gøre noget som helst andet end at vente og håbe på det bedste (hvilket i hvert fald ikke inkluderer dengue, malaria eller noget af alt det andet skidt, vi kan støve op herude). Men midt i 7. omgang af pixibogen ‘Laura på hospitalet’ (meget sigende på en sygedag) så kommer John stormende ind med et viskestykke om hånden.

Ved den store trængsel i køkkenet ved gasblussene er en af de andre kommet til at skubbe til Johns gryde, så den har flyttet sig op blusset og flammerne så smyger op om håndtaget. Det ser han ikke, før han står med gryden i hånden uden nogen mulighed for at sætte den fra sig pga. de mange mennesker der står omkring ham. Så han holder den relativt længe (alt er længe med en brændende gryde i hånden) før han kan få den sat fra sig på gulvet. Så er det frem med koldt vand og tålmodighed, for den skal være i skålen længe. Det er SÅ uheldigt, og hver gang han tager hånden op af skålen, rammer de høje temperaturer vi har, så det brænder helt vildt igen. Da skindet begynder at danne lidt blærer bliver jeg sendt på apoteket. og det er så her mine evner kommer i fuld spil. Den ellers smilende ekspedient kan ikke et ord engelsk og står blot og smiler til mig ( med sådan et show-me-what-you-got-blik). Jeg kan jo ikke gå tomhændet tilbage til min ramte husbond, så jeg begiver mig ud i fagter. Skal hilse og sige, at det faktisk er svært at vise *brændt hånd på gasblus uden åbne sår’. Det er noget med, at holde noget i hånden, vise ilden nede under den imaginære gryde, hvorefter det gør ondt i hånden… Efter et par minutter forbarmer hun sig over mig og mine ynkelige dramakundskaber, og henter sin kollega, som kan en lidt engelsk (hvorfor gjorde hun ikke bare det fra starten af?? Så havde vi sparet ydmygheden). Med den nye ekspedient finder vi frem til en creme til brandsår, og jeg løber hjem til patienten igen.

Heldigvis hjælper cremen hurtigt, og der er ikke kommet større blærer på hånden. Så har vi lært altid at bruge grydelapper… (og huske en spansk parlør, næste gang vi kommer på de her kanter af verden).

Følg vores rejse mod Mexico, Cuba (og mere spansk…) samt den Dominikanske Republik på Instagram @thegetaway.dk og få alle nye indlæg via facebook.