Life is simple, just add water

Hvor godtfolk er kommer godtfolk til, som man siger. Vi er på møntvaskeri i Taupo, og får for en gangs skyld vasket vores tøj ordentligt rent (de der maskiner på campingpladserne som vasker i koldt vand… jo jo, tøjet bliver da vådt, men rent, det bliver det altså ikke). Her møder vi en mand på parkeringspladsen, som siger, at vi da ikke kan køre videre inden vi har set Huka Falls og dæmningen!?! Han sælger det så godt, at det lyder som top 2 i New Zealands ellers så imponerende liste over naturperler.

Vi stryger afsted mod vandfaldet og hopper ud af bilen. Og det er virkelig også flot. Man ser en hel masse vand blive ‘klemt’ ind gennem en faldende smal passage inden det vælter ud i den lavere sø. Vi står på broen, tager de obligatoriske billeder og nyder udsigten, inden turen går til dæmningen, seværdighed nummer 2 på listen (ifølge vores nye ven). Det første der møder os her, er en stor plakat over Huka Falls. Men det ser ikke ud, som vi har set det. Det er meget større… (en mindre diskussion begynder, og John får ret. Vi har ikke set det hele). Var man gået ned af den bagvedliggende sti, var man kommet helt ned til bunden af vandfaldet og fået det imponerende syn i sin helhed. Istedet stod vi intetanende, som en anden flok asiatiske turister, blot 20m fra parkeringspladsen uden at overveje, om man mon kunne se det et andet sted fra. Så så nemt gik man lige glip af et super smukt syn, når man ikke er forberedt på, hvad det egentlig er, man er kørt ud til.
Det skal ikke ske for os ved dæmningen, så onkel Google når at hjælpe os på vej, inden vandet lukkes ud. De lukker vand ud 3 gange i døgnet for at kontrollere vandstanden i søen (og for at lave den vildeste strøm til river rafting ned af den tilstødende flod bagefter). Man behøver ikke være ingeniør eller særligt teknisk interesseret for at syntes, det er helt vildt interessant (men det hjælper selvfølgelig). På kort tid fyldes kløften med så meget vand, at vandstanden stiger 5-6 meter!! På en river rafting skala, hvor 1 er blikstille vand, og 6 er dødsturen, så ligger turen her ned af nok på 5,5. Vi har livet for kært til at forsøge os med noget, så vi tager udsigten fra udsigtsposterne i skoven (som os og et kakiklædt ældre ægtepar er forberedte på. Længe leve Google)

Endnu et tip fra en medrejsende har ledt os længere nordpå fra Taupo til Waikite Termal pools. Et lille sted med en campingplads sammen med de termiske bade (hvilket nærmere vil sige en lille græsplæne, fælles bad og et par kogeplader. Men det er ganske fint). 98 graders vand vælter op af jorden og danner en flod ned mod området. Igen er naturen bare for vild. Tænk sig, at det kommer helt inde fra jordens indre?!? Troldeungerne er vildt imponeret og efter 3 minutter på campingpladsen er de allerede i badetøjet og i vandet.

Her har de bygget 6 pools, hvor vandet ledes ind efter det er blevet afkølet. De her 38-40 graders bade er altså bare mere mig, end havvandet, der nærmest lige er over smeltevandstemperatur. Ok, overdrivelse fremmer forståelsen, men det er virkelig ikke tropiske temperaturer (tror overhovedet ikke min bikini kan tåle så koldt vand…)