It was a great idea…

Vi har lige hørt den frygtelige nyhed, at en turisthelikopter er styrtet ned ved Fox gletsjeren (nabogletsjeren til Franz Josef, som vi besøgte). Alle mistede livet… Og sammen med de mange terroraktiviteter hjemme i Europa, som stadig står lysene klart, synker jeg lige en ekstra gang, kigger på min kære mand og skønne troldeunger og føler mig enormt lykkelig, taknemmelig og velsignet (Det kunne have været os, kan man ikke lade være med at tænke…).

Men vi er allerede kørt videre (har jo en bilaflevering og en flybillet, der venter i Christchurch). Arthurs Pass er super smukt at passere in the middle of nowhere, helt på højde med bjergene nede sydpå ved Queenstown og Te Anau. Det utrolige er variationen i landskabet. Det ene øjeblik er der store bjerge med sne, og det næste øjeblik grønne enge med får. Og så er her enormt mange fugle (på en af vores mange gåture spør John pludselig, om man mon er ved at være gammel, når man begynder at lytte til fuglene omkring sig i skoven og vise interesse for arterne…).

Vi er ved at have et par lettere pressede trolde på bagsædet, der længe har overskredet deres tegnefilmkvote på grund af de lange køredage, så vi holder en lang pause ved Castle Hill og bestiger de finurlige limestone formationer (og laver lige en suppe i vandhullet med blomster og visne blade, det er jo klart). Det er så vildt som deres fantasi blomstrer, når der ikke er legetøj i nærheden. Lidt tankevækkende, når jeg tænker på alt det vi pakkede væk inden vi rejste.

Men selvom de to små globetrotter har det forrygende, så må vi også respektere, når deres grænse er nået. Og det tror jeg den er nu. Vi er fuldstændig forgabt i New Zealand. Det er lige et land for os, hvor man kan komme ud og bevæge sig, se noget smukt natur og også mærke et strejf af sol. Det betyder jo også, at der er 117 steder vi gerne vil se, 20 forskellige tracks vi gerne vil gå og kilometervis af cykelruter vi gerne vil tilbagelægge. Men fordi børnene er så pressede over at bo et nyt sted hver dag og opleve SÅ meget som de gør lige nu, så trækker vi håndbremsen. Selvom det hele foregår i børnehøjde, så er det stadig hårdt for de to små at opleve så meget og så intenst. De mange gåture, naturen, folk vi møder osv. det er rigtig mange indtryk, og nu er de mættede for en stund.

Så vi dropper den ellers fuldstændig geniale ide om at tage fra Wellington (hvor vi flyver til på Nordøen) med færgen TILBAGE til Sydøen og Abel Tasman nationalpark. Jeg vil ellers helt vildt gerne se den, men istedet så bliver vi 4 dage i Wellingtonområdet og laver ingenting, før vi skal bytte til camper igen. Det er lidt et cirkus med bilerne, men sådan er det, når man booker 5 minutter i lukketid i noget, der aktivitetsmæssigt er ved at ligne højsæsonen (heller ikke denne gang er vi ude i god tid. The story of our lives). Det er jo ikke super smart at flyve fra Christchurch til Wellington og køre videre derfra (og da slet ikke at tage tilbage til sydøen), men det var sådan kabalen kunne gå op med bilerne. Og det er også ok. Så får vi lidt erfaring fra de forskellige modeltyper, og jeg laver et indlæg om vores erfaringer og anbefalinger, når vi har haft den helt store autocamper i starten af december. Og mon ikke Abel Tasman parken også ligger her, når vi (forhåbentlig) kommer igen engang.

Men Wellington byder faktisk på en del gode legepladser og ikke mindst det berømte Te Papa museum (hvor de ha old school 3D film i kikkerten). Gustav glæder sig HELT vildt til at komme ind og se udstillingerne (ved ikke helt hvorfor det er blevet så stort for ham, det er ikke fordi, vi er de mest flittige museumsgæster, men en tur i ny og næ er det da blevet til). Han mener bestemt vi skal have fint tøj på (ikke lige det vi har mest af i rygsækken), men han finder selv sine bedste orange badeshorts, en Ninjagotrøje og et par strømpebukser (for det har Ella også på foruden den sjældenhed af en kjole). Han er fyr og flamme og er slet ikke til at komme i kontakt med, da han drøner rundt og ser på ÆGTE dinosaurerknogler, jordskælvssimulator og vulkanudbrud.

Og så er vi ellers bænket til sækkestolene for at se dukketeater, købe appelsiner i købmandsbutikken og se cirkus, altsammen udført i det dertilindrettede børnehjørne (et af flere hjørner der nok er oprettet for at aktivere de unge hoveder).

Få masser af billeder fra vores rejse på Instagram @The_Getaway_Blog eller få besked om alle nye indlæg på Facebook.