Not all monsters do monstrous things

You don’t meet people by accident

Måske husker du fra Instagram vores rengøringsdame på vores homestay i Oslob, som vi forærede vores klapvogn til. Vi havde længe talt om, at den var lidt til besvær, og vi brugte den ikke. Men vi ville heller ikke sælge den, for vi ville så gerne finde en sød familie, som kunne få glæde af den (og vi ville ikke blive meget lykkeligere af at få lidt håndører for den). Nu fandt vi endelig den helt rigtige ejer. Hun blev så lykkelig, og fortalte, at hun aldrig ville få råd til at give sit barnebarn sådan en. For en uge siden døde et af hendes andre børnebørn af en knoglesygdom, og familien var stadig ved at skaffe penge til begravelsen. Hun viste os stolt to krøllede billeder af pigen fra hendes High School graduation og fortalte hvor fantastisk en pige hun havde været.

image

Vi talte rigtig meget med hende, og hun ville egentlig gerne stoppe med at gøre rent og lige så stille gå på pension. Hun blev enke for 20 år siden og har forsørget børnene siden. Min dejlige entrepreneurship mand fik den ide, at hun da kunne leje sit hus ud til rejsende, der kommer forbi for at se hvalhajerne. Her er ikke ret mange overnatningsmuligheder i Oslob og kun et par enkelte relativt dyre/dårlige Airbnb muligheder. Hun havde selvfølgelig aldrig hørt om Airbnb, men var klar på ideen. Hun satte sønnerne igang med at rydde op, og jeg fik taget nogle billeder af huset, som kunne komme på nettet. Huset er et traditionelt fattigt filippinsk hjem, men har man lyst til at bo autentisk og opleve de lokale, så er det et perfekt sted. Jeg husker selv, hvor stor en oplevelse det var, de gange vi boede privat (og primitivt) i Thailand og Cambodia i tidernes morgen. Det var vildt spændende at opleve de lokales hverdag på tæt hold, og komme langt væk fra turismens kommercialitet – og det tror vi også andre backpackere kunne have lyst til at opleve.

image

Indtil de får tjent penge nok til at købe en telefon med internet, så hjælper vi dem med kommunikationen via Airbnb. Når der så kommer en gæst, så sms’er vi til sønnen, som tager over herfra. Og hvis det er nødvendigt, så har deres onkel internet, og vi kan skrive sammen over Facebook. Og når pengene så kommer ind via Airbnb, så overfører vi dem via et pengeoverførselsselskab til hende. Omstændigt, ja. Men hvis vi kan gøre en lille forskel for en familie hernede, så er det det hele værd. På sigt skulle de jo gerne kunne styre det selv. Vi tror ikke så meget på blot at give dem penge men meget mere på at hjælpe dem igang med selv at tjene nogle. For hvad skal de gøre, når de andre penge er brugte…?

Teksten blev skrevet, billederne udvalgt, and we are in the air. Så skulle du kende nogle, der ønsker et lille lokalt sted at bo, når de skal se hvalhajer i Oslob, så skal de helt sikkert lægge vejen forbi Mama Sus. Der mangler en hel del i hendes lille sivhytte, men som hun sagde, budgettet slap op. De er blandt andet ved at lave et bad og toilet, når de får penge nok (lige nu gør de det the nature way, og løber over til bedstemoren, hvis det skal være stort). Vi gav hende et lille lån, som hun kan betale tilbage, når forretningen kører. Hvis ikke, så har vi hjulpet en, der havde mere brug for dem end os.

På vej til markedet efter aftensmad, så vi en backpacker på motorcykel foran et hostel. John sprang ud af vores tricykel og spurgte ham, om han ikke var klar på et lokalt homestay og fortalte ham samtidig, at vi var ved at hjælpe Susan i gang med at tjene lidt penge. Heldigvis var han klar på det, og på dag 1 har Mama Sus fået sin første kunde (måske det bliver den eneste… Vi ved det ikke). Det har været meget vigtigt for mig, at vi skar alt ud i pap for hende, så hun ikke troede vi stod og tilbød hende den amerikanske drøm, men at det var et vildt skud, som måske kunne blive til noget. Det var hun helt med på, så nu må vi se.

image

Da vi senere gik på markedet stoppede min lille eftertænksomme dreng op, kiggede på mig og sagde “mor, jeg kan rigtig godt lide at rejse”. Jeg blev simpelthen så glad og rørt, for det kommer fra en dreng, der de første mange måneder bare gerne ville hjem til sine venner, vores hus og alt det han kender. Men i dag har han lært noget, som har gjort så stort indtryk på ham. Han har lært, at vi kan give noget videre. At vi kan gøre en forskel for nogle af de mennesker, vi møder på vores vej. Det behøver ikke være noget stort, der redder hele menneskeheden, men selv en lille indsats kan gøre en forskel.

PS. I aften sender DK4 et program om livsvalg og lykke. I foråret bad de os om at sende et videopostkort, så hvis du har lyst til at se eller gense lidt billeder fra første del af vores tur i Europa og høre os komme med vores syn på lykke. Så kig med:-)

Følg vores rejse på Instagram og Facebook The_Getaway_Blog

2

  • Maria

    Så fedt I har hjulpet hende i gang på Airbnb!! Får helt lyst til at tage til Filipinerne bare for at bo hos hende

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Laila

      Tak Du skal helt klart besøge hende. Den dejligste kvinde. Og hvalhajerne… De er ubeskrivelige.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Not all monsters do monstrous things