It's going to be big!

Life is not a matter of holding good cards, but of playing a poor hand well

Vi havde troet at Siargao lufthavn ville være walk in the park at komme igennem. Vi var så sikre, at vi endda fyldte vores vandflasker med vand til den videre bustur sydpå til Oslob. Men vi tog fejl. Grueligt fejl. Da vi ankommer til lufthavnen står alle i kø udenfor. Det viser sig, at deres scanner er i stykker, så alt (som i virkelig alt) bagage skal gennemrodes manuelt. Vi bliver lidt svedige over den lille pose, vi har med muslinger, for en kæmpe plakat viser, at det er filipinsk beskyttet natur. Vi har samlet en håndfuld muslinger fra alle de lande vi har været i, så bliver enige om, at han sikkert ikke kan se forskel, og så siger vi bare de er fra Thailand. En securityvagt holder øje med døren, så kun to kommer ind ad gangen med deres bagage til gennemrodningen. Men det er ikke det eneste han holder øje med.

image

Et par unge piger står i køen foran os (i ret korte shorts), og mens han lader som om, han læser noget på sin mobil, kan vi gennem ruden se, at han tager billede af den enes popo. Vi gør ikke syne af at have set noget, da han kigger op på os (selvom han nok kunne gætte, at vi havde set det på grund af vores grin, som vi forsøger at holde tilbage), for nu er det vores tur, og her står vi så med to store proppede backpacks, en pose med alt muligt crap, der ikke passer ind andre steder, en stopfuld trolley, en rygsæk og en klapvogn. De var meget grundige ved de to piger, og gennemroede ALT i deres meget små kufferter (har en lumsk anelse om, at de også så lidt sjov i at lede efter undertøj osv i taskerne). De starter ud med vores stopfyldte trolley, hvor de finder reb og blækspruttesnore (må skuffe jer, de bliver ikke brugt til noget kinky, men så Gustav kan binde alle mulige træer sammen, og så vi kan sætte ting fast til rygsækkene). De må overhovedet ikke komme med i kabinen, så det ryger over i rygsækkene. Da det så bliver rygsækkens tur kigger han sådan lidt på den fra alle sider (som hvis man skulle igang med at æde en stor elefant og ikke rigtig ved, hvor man skal starte). Han stikker hånden ned et par tilfældige steder, spørger til vores eddike (som vi bruger til at skylle ører med, når der er optræk til mellemøresbetændelse). Men i bund og grund ved han ikke helt, hvad han skal stille op med taskerne, for han ved også godt, at hvis det hele skal ud, så skal jeg jo bruge tid til at pakke det ned igen…(og det er ikke tid de har mest af, da denne gennemrodning forsinker det hele en hel del). Da han opdager vores aluminiumsflasker med vand spørger han selvfølgelig til dem. John forklarer, at det er vand til børnene (som jo sagtens kan drikke to en halv liter vand…), og vi får lov at tage dem med, HVIS John vil drikke af dem alle. No problem. Og vi er igennem security.

image

Troldeungerne ser Barney med medarbejderne på Siargao. 

Så kommer turen til check in. Her står 11!! mand klar til at servicere to rækker kunder. Den første tager imod passene og rækker dem over til ham, som scanner dem og videre til ham, som krydser os af på en liste. Så hen til den fjerde, der løfter den indcheckede bagage op på vægten, mens en femte sætter “håndbagage-bånd” på håndbagagen. Jeg smiler det bedste, jeg har lært, for vi skal helt sikkert ikke have vores håndbagage vejet. De var ret emsige med de 7kg, ved pigerne foran os (og de havde endda deres korte shorts på, så jeg kunne godt se, at jeg ikke rigtig havde nogle fordele at komme med). Men det lykkes mig at holde dem beskæftiget med alle mulige spørgsmål, så de kun vejede trollyen, der havde 2kg for meget. Jeg får forklaret, at vi jo teknisk set må have 4x7kg med, så vi har lagt lidt ekstra i den ene. Den køber han heldigvis uden at veje de andre, og dermed uden at vide, at de også har mindst 2kg hver for meget.

De har fået travlt med at hviske på den anden side af skranken. En sjette medarbejder (nu en kvinde med striber på skulderen) har nemlig set, at vores flightbags er tapet flere steder med gaffa (vi putter altid taskerne i vores store nylonposer, når vi flyver, så skulderstropperne ikke bliver ødelagte). Jeg underskrev et par steder, og så var alt fint (er sikker på, at jeg nok har solgt min sjæl og afskrevet alt andet af værdi). Nu skulle den første mand så se alle folkene, der passede til passene. Fair nok. Det er så her jeg prøver at indfange Ella, der løber rundt ovre ved de to bagage-rode-mænd og den røvfotograferende securityvagt. Alle mand skal nemlig vejes… Jeg har efterhånden prøvet meget i en lufthavn, men jeg er aldrig blevet vejet. Alle mand op på vægten, og det bliver skrevet ned og lagt sammen. (jeg ved ikke, hvor betryggende det er at skulle med et fly, hvor selv personerne bliver vejet. Hvad ville de have gjort, hvis hele banden hver vejede +150kg??). Vi består vægttesten, men det gør vores bagage desværre ikke. Normalt køber vi altid bagage til os alle 4, det koster nærmest intet, og så er vi på den sikre side. Men det har jeg selvfølgelig ikke fået gjort, da det for en sjælden gangs skyld er mig, der bestilte flybilletterne. Så nu står vi med to kg overvægt. Jeg foreslår at lægge noget over i håndbagagen, men det afslår han klogeligt nok og siger, at jeg har rigeligt i forvejen. Det kan jeg ikke rigtig argumentere imod, og får lov at betale for dem istedet. Pengene går videre til en syvende person, der holder styr på betalingen. 400p / 60kr var billigt sluppet for at komme igennem det mest intense og omfattende check in, jeg nogensinde har prøvet. Det sidste han siger til mig er;” mam, det plane is 90minutes delayed”.

Ps. Man ved man rejser i Asien, når stewardesserne afholder en konkurrence ombord, hvor det gælder om at vise selfies på sin telefon ud fra forskellige kategorier. Første vinder af et Cebu Pacific Air penalhus er den, der først kan vise et selfie med et fly i baggrunden. Vi kunne desværre ikke rigigtig byde ind i kategorien…

Følg vores rejse på Facebook og Instagram The_Getaway_Blog.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

It's going to be big!