Peace, love and sea turtles

We had a brilliant plan, but then…

Vi havde en genial plan. Vi skulle bare hænge ud her på Perhentian Islands forevigt. Snorkle med hajer og skildpadder. Lave alle afskygninger af sandslotte. Bade til fingrene blir som rosiner. Sejle fra den ene øde strand til den anden. Drikke mangoshakes til maven ikke kan mere og se den ene smukke solnedgang efter den anden over fastlandet.

image

Men som det er sket for os så mange gange gennem Europa, så har vi ændret planerne fra det ene øjeblik til det andet. Det er glæden ved ikke at have nogen fastlagt rute, vi skal følge, ikke at have nogle aftaler vi skal stå til regnskab for, og ikke at have nogen tidsplan vi skal overholde. Vi kan gøre nøjagtig, som vi vil, og det er en velsignelse (og lidt en udfordring, når man skal beslutte sig for, hvor vi ellers skal hen). En af de ting vi sætter stor pris på her på rejsen (og faktisk også derhjemme), er mødet med andre. Vi holder af at falde i snak med alle mulige på vores vej, og det giver de skønneste opvelser i mødet med andre mennesker. Nogle møder er flygtige, andre varer et par dage, mens enkelte kan danne grobund for dybe vendskaber. Nogle af vores bedste venner hjemme i Danmark mødte vi faktisk på et hotel i Bangkok tilbage i 2003! Indgangsvinklen var lidt fællessang med en guitar og snakken om, hvordan man selv kunne lave en tur til broen over floden Kwai.

I mødet med så mange mennesker opdager børnene også, at man godt kan lege og blive venner med nogen, man tilfældigt møder på en strand eller campingplads. Gustav er lidt af den opfattelse, at man kun er venner, hvis man; 1. skal ses igen (hvorfor ellers engagere sig???) , 2. taler samme sprog (ellers kan han jo ikke forstå mig!) og 3. har kendt hinanden længe (ellers er vi jo ikke rigtige venner). Det er lidt en udfordring at leve op til på en jordomrejse, så vi arbejder lidt på den definition af venskaber og legekammerater…

image

Vi får så mange gode input til rejsen, når vi taler med andre backpackere. Og det har vi fået igen, da vi mødtes med en fransk familie med et sæt troldeunger blot lidt ældre end vores egne størrelser. De er på deres sidste 3 uger af en etårig rejse rundt til 9 lande i Asien. Gustav var meget forundret, da han hørte det: “Jamen mor, det er jo det samme som os!?!” (som om han ikke havde forestillet sig, at andre også kunne være så skøre): Det var fedt at tale med dem om alle deres oplevelser, erfaringer og udfordringer. Spørgsmål, man kan tale med alle rejsende om, men som får en helt anden dimension, når man taler med nogle, som har taget samme valg og revet et år ud af kalenderen for at opleve verden sammen.

image

Vi skulle jo blive her på øen, hvis ikke forevigt, så i hvert fald til den 13. august. Men kender i det. Man vågner op en morgen og tænker “det er ikke det vi skal. Vi skal videre, og jeg ved nøjagtig, hvor vi skal hen”.

Fortsættelse følger…….

 

Følg os på Facebook The Getaway Blog eller Instagram The_Getaway_Blog

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Peace, love and sea turtles