What would you do if you weren't afraid?

Happy birthday to youuuuu

Hvis vi inden rejsen havde fortalt Gustav, at han her til aften ville takke for sin fødselsdag og sige, at det er den bedste fødselsdag, han har haft, så ville han aldrig have troet os. Han ville nemlig slet ikke med på rejsen, da det gik op for ham, at han ikke ville være hjemme på sin 5 års fødselsdag. Aftalen blev (da hans deltagelse på rejsen ligesom ikke var til diskussion) at han måtte holde en før-fødselsdag for sine venner, inden vi tog afsted.

image

Derfor var vi også lidt spændte på i dag. Om han nu ville savne sine venner og ikke syntes det var “rigtig fødselsdag” uden dem og familien. Men han nævnte det overhovedet ikke. Tror børnene er blevet så vant til, at det “bare” er os, der er sammen, så det var helt naturligt, at vi skulle fejre dagen sammen os 4. For at det dog skulle være lidt, som det plejer, så har vi taget små lagkageflag og lys med hjemmefra sammen med en stor flagranke. Så med indkøbte balloner og flag blev hytten helt festlig.

Traditionen tro må fødselsdagsbarnet jo bestemme, hvad man skal lave, så den stod på havregrød med mango til morgenmad, pandekager til frokost (og det skal være mors de tynde, og ikke de tykke de laver her i Asien). Så skal der spilles fodbold, laves karatesjov og leges med lego. Og til aftensmad skal vi have grillet kylling med ris. Diktat slut. Ingen slinger i valsen her. Ikke noget med vilde aktiviteter eller store udflugter. Bare lege sammen hele dagen her ved hytten.

Hans største ønsker har været en kængurustylte, handsker med sugekopper og en kikkert (næstefter et rumskib, “men mor, det kan virkelig ikke være i tasken”. Som om en kængurustylte kan det?). Vi havde købt en kikkert til ham, og nogle små Lego Ninjago figurer (som fylder minimal i tasken). Men selvom det ikke var handskerne med sugekopper blev han virkelig glad og kunne slet ikke forstå, hvornår vi havde købt det uden han havde set det (hvilket jo vidner om, at han føler, han er med i alt, hvad vi foretager os).

image

Og selvom små børn lever i nuet og hurtigt glemmer, så har det været fantastisk at modtage små videoklip med fødselsdagshilsner fra vennerne derhjemme. Tak fordi i har været så betænksomme, det varmer utrolig meget, og han blev helt vildt glad.

Følg vores rejse verden rundt på Instagram og Facebook The_Getaway_Blog

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

What would you do if you weren't afraid?