Most of the stuff people worry about never happens

Kuala Lumpur. A must see with kids

Kuala Lumpur har meget andet at byde på end smog og travle gader. Der er utrolig meget at se med børn og det hele er bundet smukt sammen af (for sydøstasien særdeles velfungerende) et net af metrolinjer. Man skal helt sikkert bo inde i KLCC (Kuala Lumpur City Centre), hvor man er tæt på det hele. Det gør det utrolig nemt at komme fra sted til sted og hjem til hotellet om aftenen med trætte børn.

Her er lidt af det vi oplevede… og link til blogindlæg om byen.

 

Berjaya Times Square Theme Park. Helt fantastisk forlystelsespark inde midt i shoppingcenteret. Det er kæmpe stort og virkelig godt. Det strækker sig over 3 etager med en børne afdeling og en for større børn/voksne. Gustav fik mig lokket op i den helt store rutsjebane, der går gennem hele parken (man bliver jo nødt til at mande sig op, når den lille gut syntes man er den sejeste i verden).

image

image

 

China Town/Petaling Street. Det er lidt som at være på et klassisk asiatisk marked. Én lang gade med et hav af boder, der sælger alt fra tasker og tøj til kufferter, solbriller og IT-udstyr. Vi forsøgte at finde et godt spisested, men pga. afslutningen på ramadanen, var der folk (og lettere kaos) overalt, så vi fortrak os hurtigt igen.

image

 

Petronas Twin Towers. Vi var ikke oppe i tårnene, men som byens varemærke er de et must see. Der er garanteret en god udsigt deroppe fra, men med overskyet vejr, sprang vi fornøjelsen over og så tårnene fra legepladsen istedet.

image

 

Petrosains Discovery Center (ligger på 4. sal af Suria Shopping center i bunden af Petronas Towers). Det er faktisk et science center med alt muligt og umuligt. Hvordan mærker det at være i en orkan med 126km/t? Hvordan virker centrifugalkraften? og hvordan bager man en muffin i en microovn? Selvom det efterhånden er lidt slidt, så syntes begge børn, at det var et kæmpe hit. Der er også en ret god 3D biograf, hvor det desværre lykkes os at skræmme Ella så meget, at jeg efter halvanden minut måtte løbe ud med hende fordi hun rystede og græd helt vildt. Så hver gang hun nu ser noget uhyggeligt, prøver hun at forsikre sig om at “det kommer ikke ud i hovedet på mig, vel?”.

image

 

Bird Park. Jeg var lidt forbeholden, for hvor fantastisk kan fugle i bur være. Men det var faktisk en rigtig god oplevelse. Her var vildt mange fugle, og Gustav var vildt forundret over “at de jo flyver helt frit rundt omkring os”. Her er selvfølgelig også fugleshows og fodringer man kan se.

image

 

KLCC Park. (KLCC, Kuala Lumpru City Centre) ved foden af Petronas Towers. Her er der den største legeplads med et hav af klatretårne. Og ved siden af, er der en vandpark, hvor børnene kan bade (ikke et vandland, men nærmere et kæmpe soppebasin). Hvis man kommer i weekenden eller om eftermiddagen, får man glædes af at dele legepladsen med en masse af de lokale børn.

image

 

Shoppingcentre. Selvom det er lykkes mig at være i den største shoppingby (næst efter NY tror jeg) uden at købe andet end en tiltrængt bikinitop, så har vi set et par af shoppingcentrene. Blandt lidt lokale og high street mærker har de fleste af dem også de virkelig dyre mærker, hvor vores vandresandaler og klapvogn (og ikke mindst pengepung) ikke rigtig høre hjemme. Men i bunden af dem alle er der altid en food court, som vi holder af. I Pavilion er den helt ekseptionel god. Det er ikke de sædvanlige små lokale boder, men store spisesteder med alt fra japansk sushi til europæisk brød og bolchekogeri. Low Yat Plaza er stedet for elektronik, KLCC har et stort akvarium (som vi desværre ikke nåede at se) ala Kattegat Centeret og som nævnt har Suria Discovery centeret mens Berjaya Times Square har den store Theme park (og trapper, der spiller musik) … og så er der alle de andre, som vi slet ikke nåede ind i.

image

 

***** Like vores facebook side The Getaway Blog, og få alle nye indlæg her *****

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Most of the stuff people worry about never happens