Staying awake for more than 24 hours is a great way to connect with your inner psycho

The traveller sees what he sees, the turist sees what he has come to see

Hvad din guidebog ikke fortalte dig om Bangkok… Det er ikke nogen hemmelighed, at vi ikke er til de turistede og kommercielle sights på vores rejser. Det er ok en gang i mellem, men det er svært at mærke og opleve stedet, hvis det er pakket ind i et glansbillede til turisterne. Og sådan er det også for Bangkok. Byen som mange springer over på deres rejse til Thailand eller blot bruger til mellemlandinger, hvilket jeg syntes er lidt synd. Byen har faktisk meget at byde på. Jovist her er varmt og relativ høj luftfugtighed, men det syntes jeg, der kompenseres i høj grad for, med de mange oplevelser byen byder på.

Jeg er fascineret over, hvordan man kan stå i en by med 11 mio. mennesker og være nærmest usynlig. På de mange øer sydpå er folk så fokuseret på turisterne, at man bliver tiltalt i tide og utide, men her er vi bare 4 ud af rigtig rigtig mange (ok, Ella er knap så usynlig med sit lyse hår og buttede hvide arme). Vores to kridhvide engle har det stadig lidt svært, når thaierne træder langt ind over deres privatsfære og rører ved dem. Så vi øver en blanding af kulturel forståelse og retten til at sige fra (Gustav laver det ondeste ansigt til dem, så de i hvert fald ikke er i tvivl om budskabet – kulturelle forskelle eller ej). Vi har ikke haft en plan med vores 5 dage her i Bangkok (jeg skulle liiige over mit jetlag, som jeg ellers aldrig har prøvet før), men set på, hvad dagene har bragt os. Vi havde jo også lige en vejrudsigt, der lovede 5 dage med skybrud, men heldigvis er de heller ikke så gode til at forudsige vejret herovre, så vi har kun haft fornøjelsen af 3min vand – i alt!.

Tilbage til Bangkok, som selvfølgelig har sin top10 sights af templer, parker og monumenter. Dem har vi ikke set, men vi har her listet et par andre ting, der er en oplevelse værd…

Bangkok BTS Skytrain – Med 11mio mennesker der skal på arbejde eller bare en tur rundt i byen er der sort af biler overalt (sådan virkelig sort af biler, der fletter ud og ind mens de sætter deres lid til de smukke good luck blomster i forruden – så overvej ikke en Tuktuk eller scooter, hvis du har dit liv kært). Derfor er BTS Skytrain er fantastisk alternativ (dog er er der kun 2 linjer og en metrolinje). Men skytrain er ikke bare et behageligt alternativ til bilkøer, det er også en super fin måde at se lidt af byen på og studere de mange forskellige mennesker, der bruger den dagligt.

Legeland – Er man afsted med små børn, er det et kæmpe hit, at der i mange storcentre er legeland på en af etagerne f.eks. CentralPlaza Grand Rama 9. Fedt for børn, der ikke længere gider shopping – eller på en regnvejrsdag (det fungerer også udemærket på en dag med jetlag).

image

Bådtur på klongerne – Her får man mulighed for at se det “gamle” Bangkok, hvor mange bor i huse på stopler i vandet. Der er også mulighed for at fodre de enormt store fisk, der lever af flodens skrald (NB. husk aldrig at bestille fisk på restaurrent i Bangkok, når du har set vandet de lever i, vil du forstå hvorfor. Gem al fiskespisen til øerne, hvor de er fanget i frisk vand). Man kan komme på en masse arrangerede bådture, men man kan også bare leje en longtail boat nede ved vandet f.eks. ved bådkajen Tha Chang ved Grand Palace (Det absolut mest turistede sted at gøre det, men med to små trætte smølfer, skulle det gå lidt tjept. Husk at prutte om prisen). Vi gav 1.500Bath for os 4 i en times ti. Herfra kan man sejle ind i klongerne og senere blive sat af ved Saphan Taksin (Hvad de kalder “Hotels”, da de store hoteller ligger her). Herfra kan man tage skytrain videre.

image

Food court. Istedet for at tage restaurenterne i de store centre, så tag rulletrapperne helt ned i bunden. Her er der stort set altid en food court med alverdens lokale retter, til lokale priser og med alle de lokale til at spise dem.

image

Siam Ocean World – Måske den står i din guidebog, men det er så cool, at jeg bliver nødt til at nævne det. Fantastisk akvarie i bunden af det store indkøbscenter Siam (akvarie er måske et lidt lille ord til det, da det er kæmpe stort og lidt ala Oceanariet eller Kattegat centeret i DK). Klart et besøg værd, og ungerne var vilde med det.

Safari World – En zoo, som ikke er som alle andre zoo’s (og slet ikke som de fleste asiatiske, hvor dyrene går på beton og ingen plads har). Her er et væld af dyr i omgivelser der minder om danske forhold, suppleret med store shows f.eks. med delfiner, søløver, heste og fugle. Det største hit er giraf fodring, hvor man for 50 Bath køber bananer, som man fodrer girafferne med på en balkon – de kommer HELT tæt på.

Fantasy Lagoon Waterpark – Kæmpe respekt til thaierne, fordi de har formået at holde det hemmeligt for turisterne (primært, fordi de ikke har lavet en hjemmeside til det) Der er to vandlande på toppen af shopping centrene Bangkai Mall og Bang Khae Mall. Vi tog ud til det i Bang Khae Mall. Entrepris 200Bath for voksne og 120Bath for børn. Man kan leje badehætter og skabe derude (man glemmer hurtigt, hvor lækker man ser ud med badehætte, når alle skal have den på). Tag skytrain ud til endestationen Bang Wa og en taxa herfra de sidste km derud. Det tog os en god times tid fra metrostoppet Phra Ramm 9. Prøv klart at undgå weekenden, da det er her thaierne tager herud.
Vi diskuterer lidt antallet af stjerner, men er nået til 3,5 ud af 5. Det er blevet lidt slidt, men det ser ud til, at de er ved at rode bod på det, da to områder var lukket pga. renovation. Men selvom det ikke fik flere stjerner er det et besøg værd, måske i kombination med shoppingcenteret indenfor, som er kæmpe stort – og selvfølgelig har et legeland og et kæmpe område med allemulige tivolilignende spillemaskiner.

image

image

Overnatning – Prøv at vælge et af de hoteller, der ikke ligger lige i centrum eller sammen med alle de andre store hoteller, men istedet lidt længere ude (hvis man kan der er en udkant i en by som Bangkok). Bare sørg for, at det er tæt på en metro eller skytrain linje, så kan man komme alle steder hen på ingen tid. Vi bor i en Airbnb lejlighed i området ved metrostoppet Phra Ramm9 (med lækker pool, hvor man kan se ud over hele universet, som Ella siger), og det var super fedt at gå på gaden og opleve hverdagen for en stor gruppe folk, der overhovedet ikke (eller i hvert fald ikke så åbnetlyst) skænker turismen en tanke.

image

Følg vores rejse på Facebook og Instagram The_Getaway_Blog

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Staying awake for more than 24 hours is a great way to connect with your inner psycho