Home - where our story begins

The more you love your decisions, the less you need others to love them

Hjemme på kort visit i Danmark efter de første 2 måneder på farten melder spørgsmålet sig fra familie og venner. Hvordan er det at være afsted? Er det som forventet? Føles det rigtigt? Er det ikke for lang tid væk? Er det det hele værd?

Vi behøver ikke tænke længe over svaret: Det er den helt rigtige beslutning, vi har taget! Punktum slut.

Men det er svært at sige, om det er som forventet, for vi har haft virkelig svært ved at sætte nogle forventninger til rejsen. For hvad vil det egentlig sige at hive et år ud af kalenderen for at rejse verden rundt? – og så med to små børn??
Efter 2 måneder på farten kan vi blot konstatere, at det er fantastisk at være så intenst sammen med børnene og opleve dem 24/7. Det er skønt at vide, at vi ikke går glip af et eneste minut i deres liv. At vi er der til at opleve, når Ella lærer at sige Trold og Trylle, og ikke Krold og Krylle. Når hun pludselig selv kan kravle op på springvandet eller er begyndt at digte godnathistorier og citere tegnefilmene. At vi er med, når Gustav lærer at svømme brystsvømning, når han kan stå op på cyklen i bjergkørsel eller når han udregner en metode, så han selv kan hejse vand højt op på rutsjebanen. At vi er tilstede og oplever, at deres søskendebånd lige så stille bliver stærkere og stærkere. Når Gustav kommer Ella til undsætning i klatrestativet og skubber bag på numsen, så hun kan komme med op. Når de selv opfinder en leg med den søde prinsesse og den seje ridder, der redder hende oppe i legetårnet, eller når de laver mad og sælger det til hinanden i hver deres butik. Man nænner slet ikke at sige noget om realiteterne, når man overhører, hvordan de planlægger deres bryllup, og hvor mange børn og hunde de skal have, når de bliver voksne.

image

Men det ville være løgn at sige, at det hele er ren idyl med børn, der hygger sig i sandkassen uden at kaste sand på hinanden, lange morgener i sengen mens fuglene synger eller hyggelige restaurantbesøg med god vin (hvilket overhovedet ikke sker, da restaurenterne i hele syden først åbner kl. 19?!?). Det er også hårdt arbejde at rejse med to så små troldeunger 24/7 (jeg har altid haft stor respekt for vores pædagoger i insitutionen og deres arbejde med børnene, men på denne tur er den ophøjet til gudestatus). På trods af den store søskendekærlighed, er der de uundgåelige søskendekampe, hvor den ene ikke vil sidde ved siden af den anden, hvor én får et større jordbær end den anden, eller når den ene ikke vil overgive kikkerten i legetårnet, selvom der til en afveksling faktisk spørges pænt. For slet ikke at tale om de kampe vi har med en lille mus, der lige er kommet ud af tremmesengen og har fundet ud af, at man kan stå op, selvom man er puttet (“woooow man kan selv gå ud”, ser det ud som om hun tænker, når hun for 67. gang er stået op igen). Nogle aftener falder vi om på sengen, griner til hinanden og med den sorteste sorte humor bekræfter, at vi da bestemt ikke ville bytte en rodet campingvogn og toenhalvtimes puttemareridt med en lækker steak på grillen og et godt glas rødvin i solnedgangens skær mens den eneste lyd man hører er cikaderne i baggrunden.

image

Jeg hanker (næsten stiltiende) op i mig selv og minder mig om, at jeg er ligeglad med, at der er 26 grader på østkysten af Spanien, mens vi er ved at blæse væk i 10 grader på vestkysten. Men sneglehuset bliver faktisk en anelse hyggeligere, når man ligger under dynen alle sammen, og varmeblæseren kører på fuld blæs, end hvis vognen var varmet op af en hel dags hede, og luften står stille. Vi er jo taget afsted for at være sammen og ikke for at køre flest mulige kilometer, se flest mulige seværdigheder eller besøge flest planlagte byer. Vi har revet et år ud af kalenderen for at være sammen som familie, og så er det i bund og grund ligegyldigt, hvor vi er, eller hvad vi laver (selvom jeg stadig foretrækker shorts frem for fleece!).

Vi er blevet mødt med spørgsmålet, om det ikke er aaaalt for lang, tid vi er væk fra de faste rammer. Savnet til alt det derhjemme er der selvfølgelig, og det gør ondt i hjertet, når børnene nævner deres bedste venner og siger, at de gerne vil hjem og lege med dem. Når Ella leger telefonsnak og ringer til hendes lille veninde og spørger, om hun ikke må komme på besøg. Vi har jo autoritært revet deres lille kendte verden væk fra dem. Men børn er jo nogle fantastiske små skabninger, der tilpassser sig. Vi kan mærke på dem, at jo længere tid vi har været afsted, jo mere nyder de det også. Jo mere slapper de af og jo hurtigre udvikler de sig. Vi tror på, at på trods af de omkostninger det har at tage afsted, så er gaven vi alle får så meget større.

image
Inden vi rejste sagde mange, at de syntes det var ærgerligt, at vi tog afsted mens børnene er så små, for så kan de jo ikke huske så meget senere i livet. Vi kunne slet ikke finde den ærgelse frem eller se et problem i det. Måske de om 5 år ikke kan huske, hvor mange heste der var i cirkus i Luxembourg, om pyranæerne var en af de 3 bjergkæder vi kunne se i spanske Ujue eller om det var 30 eller 46km vi cyklede langs Loire floden for at komme til slottet. But so what? Jeg er lykkelig, hvis de blot kan mindes den følelse, vi har på turen; at vi har tid til hinanden, er der for hinanden og holder sammen som familie. Så har det været det hele værd. (Lidt kækt svarede vi et par stykker, at så gør vi det da bare igen om 10år..hø hø ). Ofte har de små ting gjort større indtryk på børnene; som at ride på en pony, samle et kranie eller lære at stå op på cyklen. ……….
Det føles som om, vi allerede har været væk i en evighed med alle de oplevelser, vi har haft sammen – store som små. Men så kigger man lige på kalenderen og ser, at der faktisk kun er gået 1/4 af tiden. Der er mange flere oplevelser, der venter forude, og Asien er next stop.

2

  • Hvor lyder det bare som om, i har et rigtig fedt og oplevelsesrigt år foran jer! Glæder mig til at læse mere om jeres fantastiske tur! 🙂
    Kram,

    http://nikkilund.dk/

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Laila

      Velkommen til bloggen Nikki. Du er mere end velkommen til at følge med:-)
      Indtil videre har det været helt fantastisk, nu venter Asien uden campingvognen som fast base, så det bliver lidt spændende
      Kh Laila

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Home - where our story begins