Staying awake for more than 24 hours is a great way to connect with your inner psycho

Jeg er træt. Sådan helt ind i knoglerne uforsvarlig træt. Det kan godt være, at vores flyvning til Bangkok ingen mellemlandinger havde, men til gengæld har vi heller ingen søvn fået, da vi lander kl. 6:50.

Den der følelse af gentagne gange i løbet af natten at se op mod flyoversigten og tænke “WHAT?!? Der må være gået mindst en halv time, men Time to Destination har kun flyttet sig 7 minutter”. Ungerne har med lidt positiv hovedregning fået op mod 5 timers søvn inden morgenmaden blev serveret i papposer, mens John og jeg blot har hvilet (og alle med børn i vuggestue kender den følelse, der venter, når man henter sit barn, og der på oversigten står, at den lille mus kun har “hvilet” til middag). Cirka samme stadie ramte jeg, da landingshjulene endelig stod stille på Thai grund efter godt 10 timers flyvning og en mur af 36graders varme og himmelhøj luftfugtighed mødte os. Nu er jeg jo heldigvis ikke den, der kan blive urimelig, kort for hovedet eller tilnærmelsesvis barnlig, når jeg ikke får nok søvn. Heldigt for det, da vi jo ligesom stod overfor et jetlag, som skal bekæmpes fra tidig morgen, da vi grundet tidsforskellen er blevet snydt for hele natten.

Vi får hentet bagagen og pakket om (længe leve Norwegians self bagage drop, der kan veje ned til 100g overvægt uden nogen form for smilende automat, der siger “skidt pyt”… Arhhh… ) Heldigvis havde vi forudset den principfaste indcheckning og taget en ekstra taske med til check in (som vi så lige kunne stå og pakke om foran skranken sammen med halvdelen af Danmark, der skulle på ferie i lørdags). Men nu skal det hele så pakkes tilbage igen, så det bliver muligt at have på ryggen samtidig med, at der skal holdes styr på 2 overgearede børn i en lufthavn med ustyrligt mange mennesker (Gustav tror stadig, at hans navnearmbånd på magisk vis gør, at man slet ikke KAN blive væk??).

Vores Airbnb vært har lovet at tage imod os på metrostationen inde i centrum, så vi er lidt spændte på at møde ham og se, hvad vi har rodet os ud i. John skrev til ham “you won’t miss us, we’re easy to spot”, og han finder os også ret målrettet. Han er super Thai optimist, og selvfølgelig kan alt vores bagage da være i hans minibil… Hvilket det også kunne, da det endnu en gang blev fordelt i flere tasker, og han heller ikke behøvede at bruge de sidste gear (hvor klapvognen i øvrigt lå i vejen).

Men vores lejlighed på 10. sal er rigtig fin. Vi har to værelser, bad og køkken (som ret hurtigt blev omdannet til slagmark, da vi endnu en gang ompakkede taskerne). Køkkenet er dog kun udstyret med 1 pande, 1 gryde, 1 gaffel, 1 ske, 2 tallerkner, 4 glas, en brødkurv – og intet andet service (at vende spejlæg med en gaffel kan ikke anbefales). Her er også den lækreste pool på 27 etage, fitnessrum samt bibliotek, og vores vært kunne kandidere til en titel i kategorien Bedste Service. Han har allerede vist os alt i nærområdet, givet os numret på den bedste taxa (jo jo, det er sikkert hans fætter, men any ways) samt tips til skjulte børnesights rundt om i byen. Det skal nok blive godt.

I vores rus af manglende søvn var vi også lige forbi et indkøbscenter for at fordrive tiden og købe lidt mad. Vi vælger deres yderst lækre grøntafdeling, sådan lidt ala Salling-super deluxe og køber lystigt ind. Havde vi været lidt mere vågne, havde vi måske også studeres kg-prisen, men istedet ender vi med at betale 22kr for ÉN fersken, 20 kr for en nektarin men blot 11kr for et æble. Så er det måske også så godt og vel betalt…

Følg vores rejse på Facebook og Instagram The_Getaway_Blog