Life is like the ocean. It can be calm or still, and rough or rigid, but in the end, it's always beautiful.

Most people plan their vacations with better care than they plan their lives…

Rekorden er slået!! Vi forlod campingpladsen kl. 9 i morges, med et par anerkendende nik fra fra positionsstolene rundt omkring (men så var ALT også pakket i går aftes, og det eneste vi stort set manglede var at slå strømmen fra og spise morgenmad. Men anyways). Da vi begge lå vågne i nat, var vi ret glade for, at alt var pakket uden for. Det regnede helt vildt (som i HELT VILDT) og torden og lyn stod omkring os. Man putter sig lige lidt ekstra ind til hinanden og ligger helt stille i en blanding af frygt og fascination over vejret, for man husker også, at man ligger i et lille sneglehus (og hvordan er det nu med lynafledning i sådan en blikspand, der godt nok har gummihjul men står på metalben). Vi overlevede natten (og kunne konstatere, at sneglehuset faktisk er helt tæt på trods af sin modne alder) og foran os lå godt 300km mod Rochefort nord for Bordeaux. John var smart i en fart og spåede, at vi nok ramte campingpladsen kl. 18, selvom vores veninde på GPS’en proklamerede 13:50 som ankomsttid (men da John trods alt har mere realistisk erfaring med vores kørsel , så mine odds er på ham).

image
(Ella nåede lige at lære at svømme hundesvømning i poolen inden vi drog afsted igen, på trods af det virkelig kolde vand)

Bilen er sådan et godt sted at reflektere over tingene. Børnene er spændt fast med hver sin Ipad og kan ingen steder løbe (men kan dog i et ubevogtet øjeblik stadig nå hinanden, med skrig til følge), forsædet er fyldt op med kiks, frugt og vand, (så vi snilt kan klare en mindre hungersnød) og som co-pilot kan jeg læne mig tilbage og nyde turen. Da vi jo er begyndt at køre nordpå uden nogen fastlagt rute, faldt snakken naturigt på de næste distinationer, og vi kunne konstatere, at der kun er 19 dage til vi skal være i Danmark igen, og vores Europa Tour er ovre. På randen af panik begynder vi at remse alle de byer op, som vi gerne vil nå at se, inden vi forlader Europa.

Med 19 dage igen føler vi næsten, at vi må gå på kompromis og tage short cuts op gennem Belgien og Holland. Men så er det jo også, at vi liiige må erkende, hvor forkælede vi allereede er blevet på denne tur. For 19 dage er jo nærmest den tid man har på en ganske almindelig gennemsnitlig dansk sommerferie (en realitet vi må se i øjnene rammer os de næste mange år frem). Hvordan skal man nogensinde igen vænne sig til, at vi ikke lige kan slå et smut rundt om et andet kontinent, fordi det lyder spændende. Men er det muligt med 21 dages ferie, blot at køre af sted uden fastlagte distinationer, som vi gør på denne tur? Opleve den optimale frihed ved at kunne køre til venstre, hvis vi har lyst eller i stedet køre til højre, hvis en snak over opvasken med en meddcampist afslører et spændende rejsemål? Vi møder mange, som egentlig gerne ville være blevet på en skøn plads, men da de har alt booket må de videre (eller andre, som har forudbetalt og må blive et sted, som flopper helt vildt i forhold til den guidebog de har nærlæst).

image
Spørgsmålet er, om det er nødvendigt at have alt planlagt ned til mindste detalje med hver rasteplads kodet ind på GPS’en, alle overnattninger booket og alle sights plottet ind på de enkelte dage? Jeg troede aldrig, jeg skulle sige det, men kan det hele blive FOR planlagt, så der ikke er plads til nogen former for spontanitet og indskydelser? Når der endelig er ferie, så skal der presses så meget som muligt ind i kalenderen, for NU skal der være kvalitetstid med familien. Med godt en måned på bagen som friluftsmennesker har vi allerede talt rigtig meget om, hvordan vi får frigivet tid i det daglige hamsterhhjul, så der bliver plads til nogle af de sjove ting, som ofte kun er forbeholdt vores sparsomme ferier. Skal det kun være i ferierne vi tager os tiden til læse den samme billedbog med ungerne om og om igen, fordi de nyder hyggen og den stille stund på skødet efter en lang dag i institution? Skal det kun være i ferierne, vi spiser koldskål til aftensmad, fordi vi ikke gider lave stor aftensmad? Eller skal vi bytte lidt om på prioriteringerne i forhold til ferie og hverdag (der er trods alt fleree hverdage end feriedage på et år). Skulle vi ironisk nok bruge mere tid på at planlægge vores hverdag, så vi får mere tid til at være spontane og nyde livet, så det ikke bliver grå leverpostej og tviviel hverdag, der får lov at dominere…?

Nogle af de ting handler vores bilsnakke om, når vi lægger kilometer bag os og taler om, hvor næste distination skal være…

Ps. 18:10 ramte vi campingpladsen, blot for at opdage at receptionen lukker kl. 18… spændende fortsættelse følger…

image

Følg vores rejse på Facebook og Instagram The_Getaway_Blog

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Life is like the ocean. It can be calm or still, and rough or rigid, but in the end, it's always beautiful.